Sebastian Juul
En gennemgang af 30 studier giver et overraskende klart svar.
De fleste søskende har på et tidspunkt spekuleret på det samme: Er jeg mon favoritten hos mine forældre?
Nu giver en omfattende forskningsoversigt et systematisk indblik i, hvilke børn der oftest ender som forældrenes favorit – bevidst eller ubevidst.
20.000 deltagere giver sjældent fuldt overblik
Forskere fra Western University i Canada og Brigham Young University i USA har samlet data fra 30 forskellige undersøgelser med i alt 19.469 personer.
De har set på alt fra børns alder, køn og temperament til personlighedstræk som venlighed og samvittighedsfuldhed.
Resultatet: Der er tydelige mønstre i, hvilke børn forældre har tendens til at favorisere.
Det skriver Illustreret Videnskab.
Døtre får oftere forældrenes mildere opmærksomhed
En af de mest markante konklusioner er, at både mødre og fædre i gennemsnit favoriserer døtre.
Det gælder på tværs af de fem kategorier, forskerne brugte til at vurdere favoritisme: generel behandling, positive og negative interaktioner, ressourcefordeling og graden af kontrol.
Ifølge forskerne er tendensen ikke nødvendigvis bevidst, men et mønster, der går igen på tværs af studierne.
Ansvarsfulde børn står stærkt
Børn, der virker organiserede, pligtopfyldende og ansvarsfulde, får generelt en mere positiv behandling.
Forskerne vurderer, at forældre ofte oplever disse børn som “nemmere at håndtere”, hvilket kan føre til mere positiv opmærksomhed.
De ældste børn får også ofte mere frihed, hvilket ifølge forskerne kan skyldes, at de opfattes som mere modne – ikke nødvendigvis fordi de er favoritter.
Favorisering kan påvirke familien i årevis
Selvom resultaterne viser klare tendenser, påpeger forskerne, at favoritisme kan have langvarige konsekvenser for familiedynamikken, også ind i voksenlivet.
Uens behandling kan skabe konflikter, jalousi og følelser af uretfærdighed mellem søskende.
Forskere: Vigtigt at behandle børn lige
Alexander Jensen, adjunkt ved Brigham Young University og medforfatter på undersøgelsen, håber, at resultaterne får forældre til at reflektere over deres adfærd.
Ifølge ham kan den nye viden være “afgørende for at sikre, at alle børn føler sig elsket og støttet”.
