I Danmark forventes en stor stigning af ældre borgere over 80 år: Ifølge Danmarks Statistik vil gruppen af +80-årige vokse til næsten det dobbelte fra 2024 til 2050. Bl.a. fordi de store årgange fra tiden omkring 2. verdenskrig - den såkaldte babyboom-generation – nu rammer 80-års alderen, der typisk er forbundet med mere sygdom.
Flere ældre har i en række vestlige lande drevet sundhedsudgifterne op: Fra omkring fem procent af landenes BNP i 1970 til 10 procent i 2019. En udvikling, der bekymrer både økonomer, politikere og andre beslutningstagere, og herhjemme beregner Finansministeriet løbende udviklingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den aldrende befolkning – selvom den præcise relation mellem befolkningens alder, sygdom og udgifterne til sundhed ikke hidtil med sikkerhed er påvist.
Frem til 2024 viser tallene det observerede antal danskere i forskellige aldersgrupper pr. 1. januar. Fra 2025 og frem vises Danmarks Statistiks befolkningsprognose udarbejdet af DREAM. Den blå kurve viser, hvordan antallet af danskere på 80 år og opefter næsten tredobles fra 2000 til 2050. Samtidig stiger antallet af yngre ældre mellem 65 og 79 år også.
Begge disse aldersgrupper er vigtige i forhold til sundhedsudgifter, da sygdomsforekomst, hospitalsforbrug og ældrepleje er stærkt stigende for disse alderstrin.
Men de danske sundhedsbudgetter behøver ikke stige ukontrollabelt. Det viser et såkaldt litteraturstudie, hvor forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har gennemgået en lang række forskningsartikler på området.
”Efter at have gennemgået al væsentlig viden på området, er vores konklusion, at hvis der er politisk vilje, kan vi som samfund godt kontrollere sundhedsudgifterne, selvom der bliver næsten dobbelt så mange +80-årige. Særligt hospitalsudgifterne, kan man styre, og også i nogen grad udgifter til praktiserende læger og til medicin,” fortæller Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor emeritus fra Syddansk Universitet.
Stram styring af sundhed
Der er ifølge forskerne især to årsager til, at de danske sundhedsudgifter ikke behøver at stige uhæmmet i en fremtid med mange flere +80-årige.
For det første har Budgetloven siden 2014 lagt et loft over kommuners, regioners og statens udgifter. Netop denne udgiftsstyring har betydet, at det (bortset fra COVID-19-årene) er lykkedes regionerne at holde sundhedsudgifterne stabile på trods af, at der bliver flere ældre.
”Det er blandt andet sket med en stram prioritering i det offentlige sundhedsvæsen med nationale beslutninger for, hvilke hospitalsydelser og lægemidler, borgerne kan få tilbudt. Selvom flere ældre øger efterspørgslen på sundhedsydelser, så følger udbuddet altså ikke nødvendigvis med, og det er med til at lægge låg på, hvor stor en del af de offentlige budgetter, der skal gå til ældres sundhed,” siger Jes Søgaard.
Tid til død vigtigere end alder
Tidligere forskningsprojekter har kortlagt, at noget af det, der især presser udgifter til sundhed op, er medicinsk teknologi og praksis, som især gavner ældre. Den effekt kalder sundhedsøkonomer ”aldersstejling", fordi det driver de samlede sundhedsudgifter op, hvis de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. borger stiger mere, jo ældre en person er.
Det er altså både den kraftige stigning i antallet af ældre patienter, og det faktum at den gennemsnitlige ældre patient modtager flere dyre behandlinger, som vækker bekymring.
Men i Danmark er vores sundhedsbudgetter godt hjulpet af en anden markant tendens, den såkaldte ”tid til død”-effekt. Og den er ifølge sundhedsøkonomerne vigtigere end alder i sig selv.
”Tid-til-død”-effekten går ud på, at omtrent 10 procent af udgifterne til sundhed bruges i patienters sidste leveår – og det er uanset, hvilken alder man har, når man dør.
”Den ældre lever altså flere år i relativ sundhed, inden de helt dyre udgifter på sundhedsbudgettet sætter ind i det sidste leveår. Og så betyder det ikke så meget, om man er 80 eller 85 år gammel, når livet slutter,” siger Jes Søgaard.
Forskerne bag forskningsprojektet
Challenges of Aging Populations: Physical Functioning, Cognitive Functioning, and Health Economic Consequences
Et litteraturstudie, der undersøger sammenhængen mellem befolkningsaldring og sundhedsudgifter i Danmark.
Malene Kallestrup-Lamb, lektor, Aarhus Universitet
Alexander O.K. Marin, postdoc., Syddansk Universitet
Jes Søgaard, professor Emeritus, Syddansk Universitet
Fakta om sundheds- og plejeudgifter i Danmark 2023
For alle danskere udgjorde hospitalsudgifter i 2023. samlet set godt 116 mia. kr.
Praksissektoren koster knap 41 mia. kr.
Medicinudgifter koster omkring 16 mia. kr.
Udgifter til personlig ældrepleje på plejehjem/center eller i hjemmet udgjorde knap 56 mia. kr. (Danmarks Statistik, SHA1, 2024).
