Der findes mange måder at gøre det på, men med et ophold på en højskole for ældre i udlandet, kan du være sikker på at få både oplevelser og læring med hjem i kufferten. Læs mere om seniorhøjskole i udlandet her.
Oplev verden
Der er rigtig mange muligheder, når det kommer til at tage på højskole for ældre i udlandet. Du kan nemlig komme vidt omkring i verden og eksempelvis få muligheden for at besøge eksotiske lande som Palæstina, Nepal eller Tanzania. På højskoleophold for seniorer i Tanzania har du muligheden for at opleve kaffeplantager, Masai-stammer og kvinderettighedsforkæmpere. Hvis du har en drøm om at komme på safari og opleve The Big Five, er det i Tanzania, du har chancen for endelig at få den opfyldt. Med et højskoleophold for ældre i Nepal vil du virkelig få en oplevelse, der giver mening. Lokalbefolkningen er gæstfri og hjertevarm, og du vil automatisk blive klogere på deres omgang med hinanden. Samtidig vil du få en større forståelse for, hvordan både hinduisme og buddhisme praktiseres, og hvordan det nepalesiske kastesystem fungerer. Nepal har desuden en helt fantastiske og kontrastfyldt natur, hvor by møder land, og regnskov møder bjerge.
Bliv klog på andre kulturer
Uanset hvilket land, du vælger at rejse til, vil du på en højskole for ældre i udlandet være sikker på at opleve landet med de lokales øjne og samtidig få muligheden for de helt ekstraordinære oplevelser. Sørg for at bruge tid med mennesker fra forskellige samfundsgrupper, så du har de bedste betingelser for at få et nuanceret billede af befolkningen. Du vil få en helt unik chance for at lære andre kulturer at kende og vende hjem med et forandret syn på verden. Det er derfor en god idé, hvis du tager dig tid til at snakke med lokalbefolkningen, så du kan høre deres perspektiv på forholdene. Du vil på den måde blive beriget med viden om de religiøse, politiske og kulturelle forhold i netop det land, du vælger at tage på højskole i. Før du tager afsted, kan du med fordel læse bøger og artikler om landet, så du på forhånd ved lidt om folket og kulturen. Du kan for eksempel starte ud med at læse om Masai-folket i Tanzania her.
Bliv klogere på dig selv
Med dine mange år på bagen mener du måske, at du kender dig selv og ved, hvordan du reagerer i forskellige situationer. Men hvis du lærer andre kulturer og adfærdsmønstre at kende på højskole for ældre i udlandet, vil du automatisk blive klogere på dig selv. Det vil give dig et andet syn på, hvordan du oplever verden og få dig til at overveje, hvorfor du gør tingene, som du gør.
På højskole for ældre i udlandet er du sikker på at blive beriget med nye bekendtskaber og oplevelser for livet.