Stor rapport skaber bekymring: Disse tre ting medfører dårligt helbred for seniorer

Livet som pensionist

15/10/22 | 06:56

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

180.000 danskere har deltaget i undersøgelsen

Mange seniorer er ikke tilfredse med tilværelsen ifølge ny stor rapport.

Det skriver Senior News.

Tre grunde til bekymring

Der er tre store grunde til at den ny rapport "Den nationale Sundhedsprofil" peger på, som årsag til at seniorerne ikke har det godt.

Der er over 180.000 danskere, der har deltaget i undersøgelsen, hvor de er blevet stillet en række spørgsmål. Noget af det de er blevet spurgt om, er deres sundhed, sygdom og trivsel i 2021.

Og de tre ting peger på er:

  • For meget alkohol

  • For lidt motion

  • Ensomhed

Den udvikling bekymrer Niels Sandø, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen. Han siger, at alkoholforbruget er stigende for dem over 75 år.

Derudover fortæller han, at tre ud af fire seniorer dyrker ikke nok motion. Og at det især er var kvinder i alderen 75+, der følte sig ensomme.

Alkohol

Alkoholforbruget er faldende for den generelle befolkning men på trods af er alkoholforbruget stigende blandt mænd og kvinder over 75 år.

Den gruppe drikker nu næsten på linje med de yngre generationer. Og det er et problem

”Drikker man over 10 genstande, så er det, det begynder at stikke af. Mange rus-drikker akkurat som vi ser hos de unge. Der er behov for information; behov for at man selv tager ansvar eller pårørende taler om det, når der begynder at være problemer,” siger Niels Sandø.

Motion

I forhold til motionen er det især seniorer over 75 år, der har svært ved at komme ud af døren.

I undersøgelsen er det næsten 75% af alle seniorer der ikke får rørt sig nok.

Det mener Niels Sandø ikke der er noget underligt i. Han påpeger at det er naturligt at den fysiske aktivitet falder med alderen. Samtidig understreger han dog at det er vigtigt at holde sig i gang så længe man kan.

Ensomhed

De sidste to år med corona-pandemien har virkelig sat fokus på den sidste udfordring, nemlig ensomheden.

Om det udelukkende skyldes selv-isolationen fra pandemien er uklart, men der er flere ældre der er "uønsket alene" som det er formuleret i rapporten.

Niels Sandø tror det skyldes vores meget aldersopdelte samfund. Han peger på at man mister ægtefæller, familie og venner når man kommer op i årene og med travle børnefamilier og unge der lever deres eget liv ser vi flere ensomme ældre.