Sommerferie som pensionist: Her kan du få rabat på sommerens udflugter

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Der er flere penge at spare når man som pensionist skal holde ferie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med inflationen er alting steget. Derfor er mange danskere tvunget til at holde ferie i Danmark.

En undersøgelse der kom frem i fredags vidste, at 474.000 danske husstande (15,9 procent, red.) efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem.

Er man pensionist i Danmark kan der dog ifølge senior news være en del rabatter at hente. Du kan få overblikket her.

Biografen

Ind til videre har sommeren været varm og solrig, men på regnvejrsdage kan en tur i biografen være en fantastisk måde at holde ferie.

Abonnerer du på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på biografbilletter i Faglige Seniorers fordelsklub

Hos Nordisk film biografer flere steder i landet finder du SeniorBio. Et tilbud for dig der er 65+ med en aktuel film ved en formiddags/middagsforestilling, hvor biografen byder på en kop kaffe og lidt til den søde tand.

I MovieHouse i Hellerup er der Seniorrabat på forestillinger før klokken 17.00, hvis du er over 65 år.

Grand Teatret i København  har nedsat pris for folkepensionister indtil kl. 18.00: 65 kroner pr. billet.

Øst for Paradis i Aarhus holder Seniorbio for pensionister og efterlønnere hver onsdag kl. 10.15. Pris 90 kroner inklusiv kaffe og kage eller rundstykke.

Cafebiografen i Odense har seniorbio hver onsdag formiddag. Kaffe og biograf for 65 kroner.

Valby Bio har  Seniorbio for pensionister, efterlønnere og alle andre, der har lyst. Det koster 75 kroner inklusiv kaffe og kage efter filmen.

Fly og rejser

Der er dog også penge at spare hvis du iv

Spar 500 kroner pr. person hos FolkeFerie.dk på langtidsferie på Malta  du kan også få rabat ved Alsieexpress giver rabat på flyrejser, hvis du er over 65 år.

Hvis du gerne vil rejse med andre pensionister har Apollorejser en seniorklub for seniorer over 60 år. 

Bornholmtours tilbyder rabat på rejser, hvis du er over 65 år.

DAT tilbyder rabat til seniorer der er fyldt 62 år. Rabatten giver flybilletter til faste lave priser på udvalgte indenrigsruter hos DAT.

Hoteller

Du kan også komme væk fra hjemmet ved at tage en tur på hotel. Vælger du et Scandic hotel kan du få en fin rabat.

Scandic hotellerne giver 40% rabat til seniorer over 65 år. Rabatten gives til overnatning med morgenmad fra søndag til mandag på hoteller i både Danmark, Norge og Sverige.

Museer

Der er også rig mulighed for at besøge nogle af de mange museer rundt omkring i landet. Her er der flere steder hvor du kan komme gratis ind.

Thorvaldsens Museum i København er der fri adgang for pensionister. Normalpris er ellers 70 kroner. Husk dit gule sundhedskort. Alle kan i øvrigt få gratis adgang om onsdagen. Glyptoteket, der også ligger i København har ikke pensionistrabat, men der er gratis adgang for alle om tirsdagen.

Kunsthallen Charlottenborg i København er der ikke pensionistrabat, men der er gratis adgang for alle om onsdagen efter klokken 17. 

Der er gratis adgang for alle på DieselHouse København Ø, hvor du kan se gamle motorer og historien om B&W. Om onsdagen er der gratis adgang for alle på Københavns museum. Museet Davids Samling i København har gratis adgang for alle.

Zoo og dyreparker

En tur i zoo kan være fantastisk på en dansk sommerdag, og vil du gerne det, kan du også få rabat de fleste steder.

Munkholm Zoo i Balle giver pensionistrabat 65+ på billetter og sæsonkort  Der er også rabat på et årskort i Odense Zoo, hvis du er over 65 år. Du kan spare 100 kroner på årskort til Københavns Zoo. Skandinavisk Dyrepark på Djursland giver 20 kroner i rabat, hvis du er over 65 år. Ree Park ved Ebeltoft giver 50 kroner i rabat på årskort.  

Er du glad for fugle og over 65, kan du spare 25 kroner på entre til Ørnereservatet i Bindslev i Nordjylland.  Pris 110 kroner online. Normalpris 135 kroner online.

Er du mere til fisk, kan du få seniorrabat 65+ på årskort til Den Blå Planet. Pris 365 kroner. Normalpris 395 kroner.

Kattegatcentret i Grenaa giver seniorrabat 65+ på billetter og årskort.  Årskort 295 kroner. Normalpris 345 kroner. 

Forlystelsesparker

Er du mere til en tur i forlystelsesparker er her også penge at hende.

Hvis du abonnerer på Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du få rabat på forlystelser.

Der er dog flere af de store forlystelsesparker, der ikke giver pensionistrabat. Hverken Tivoli eller Legoland tilbyder pensionistrabat.

Det gør Jesperhus ved Nykøbing Mors dog. De giver rabat på sæsonkort, hvis du er over 60 år.

Tivoli Friheden tilbyder sæsonkort til 65+ for 279 kroner. Er du over 65 år, kan du spare 70 kroner på billetter i Faarup Sommerland i højsæsonen. I perioden 2/5-5/6 og 24/8-18/10 er der en besparelse på 50 kroner.

Sommerland Sjælland har en fin rabat på sæsonkort, hvis du er over 65 år. Pris 265 kroner. Normalpris 458 kroner. Du kan også bestille online, hvor prisen er 249, normalpris 438 kroner. Middelaldercentret på Falster giver rabat, hvis du er over 65 år. Du sparer 20 kroner forår og efterår – 25 kroner i perioden 1/7-18/8 samt 14-18/10.

BonBonland giver 10 kroner i rabat til 65+ (med LO Pluskortet får du 30%) Brændegårdshaven på Bornholm giver en god rabat til alle over 60 år.  Indgang pris 50 kroner. Normalpris 149 kroner. Sæsonkort senior +60 år 199 kroner. Normalpris 399 kroner.