Nogle ting her i livet, kommer vi ikke uden om - og en af de ting er, når man som boligejer skal betale grundskyld.
Hvis du ejer en grund, skal du nemlig betale grundskyld til den kommune, som din ejendom ligger i (grundskylden kaldes ofte ejendomsskabt af kommunen).
Den bliver beregnet som en promille af ejendommens grundværdi, men inden grundskylden beregnes, bliver der trukket 20 procent fra grundværdien. Det er ud fra et forsigtighedsprincip, der tager højde for den naturlige usikkerhed, der er, når man vurderer en ejendom - og ikke mindst usikkerheden i forbindelse med de famøse offentlige ejendomsvurderinger.
Alligevel kan det være en udfordring at få økonomien til at hænge sammen, når der skal betales grundskyld, men er du pensionist, kan du få et særligt lån til netop dette formål.
Hvem kan få et pensionistlån?
Som hovedregel kan du få et pensionistlån, hvis du får udbetalt fx folkepension eller førtidspension og ejer din egen bolig eller et sommerhus.
Din ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for at få pensionistlån, kan godt få pensionistlån for sin ejerandel i ejendommen.
Der kan maksimalt gives pensionistlån for én ejendom ad gangen, og der gives kun pensionistlån for den andel, du ejer.
Hvor meget kan du låne?
Først bliver der kigget på, hvad grundskylden er for det aktuelle år. Derefter bliver et såkaldt forskelsbeløb trukket for grundskylden, og det forskelsbeløb er beregnet u forbindelse med den "permanente indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld".
Eksempel: Grundskylden for året er 10.000 kr., og forskelsbeløbet for grundskyld er 4.000 kr.
For at beregne lånebeløbet for pensionistlån trækker vi forskelsbeløbet fra grundskylden: Lånebeløb = 10.000 kr. - 4.000 kr. = 6.000 kr.
Du låner de resterende 4.000 kr. gennem den permanente indefrysningsordning.
Hvis du ikke har indfrosset dine ejendomsskatter i indefrysningsordningen, vil dit lånebeløb for pensionistlånet være 10.000 kr.
Hvornår stiftes pensionistlånet?
Pensionistlånet stiftes pr. 1. januar i året efter det år, du har fået pensionistlånet.
Hvis du søger om et pensionistlån i 2024, stiftes det den 1. januar 2025.
Når pensionistlånet er stiftet, er det bindende.
Du skal stille sikkerhed for pensionistlånet
Skatteforvaltningen skal have pant i den ejendom, du får lånet i. Det skal vi have via tinglysning af et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, hvor der stilles sikkerhed i friværdien af den seneste offentligt fastsatte ejendomsværdi.
Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal mindst udgøre hele årets opgjorte grundskyld.
Du kan låne, indtil lånebeløbet og renter udgør 95 procent af rammen i skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Du får automatisk besked, når du kan søge om et nyt pensionistlån igen.
Hvornår skal du betale pensionistlånet tilbage?
Der er flere forskellige situationer, hvor du skal betale dit pensionistlån tilbage. Det kan for eksempel være ved ejerskifte eller ændret anvendelse af ejendommen.
Hvis ejendommen skifter ejer, fx ved salg eller dødsfald, skal du eller boet efter dig betale pensionistlånet tilbage. Betalingen skal ske den 1. i måneden efter, at den nye ejer er registreret i et autoritativt register.
Det gælder dog ikke, hvis den nye ejer er din ægtefælle, og din ægtefælle samtidig overtager pensionistlånet. Det kan du læse mere om i afsnittet ”Særligt for ægtefæller” herunder.
Du får automatisk en årlig opgørelse over dit lån
Du får automatisk en opgørelse én gang om året, hvor du kan se:
hvor meget du har lånt
hvad du har betalt i rente
dine eventuelle indbetalinger på dit lån.
Lånebeløbet i opgørelsen er opgjort pr. 1. januar for det forudgående år.
Du kan læse meget mere om pensionistlånet på Vurderingsportalen.
