Sådan forbedrer du livskvaliteten i pensionisttilværelsen

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

I denne artikel, kan du læse fire gode råd til, hvordan du bevarer eller forøger livskvalitet som pensionist. Når du forlader arbejdsmarkedet er der mange ting som ændrer sig og det element, der tidligere har fyldt mest er nu “forsvundet”.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stil og selvsikkerhed

Som mand er pensionisttilværelsen et tidspunkt, hvor mange dage måske bliver brugt hjemme ved sig selv og der bliver måske ikke gjort særlig meget ud af barbering, frisure eller overordnet skønhedspleje. Der ses en sammenhæng mellem stil og selvtillid - med andre ord får du det bedre, hvis du også ser godt ud (selvom der ikke er andre som ser dig).  

Som mand kan du være sikker på, at din kone også værdsætter, hvis du ser godt ud og gør noget ud af dig selv. Og som du sikkert ved: når din kone er glad er hjemmet et rarere sted at være.

Vær aktiv

Undersøgelser viser, at aktivitet og motion har direkte indflydelse på livskvaliteten. Hvis du sørger for at holde dig i gang, vil du med det samme mærke at energiniveauet forøges og det bliver lidt nemmere at få et smil på læberne. Der er mange måder, hvorpå du kan holde dig aktiv som pensionist. Det kan enten være en fritidsaktivitet, såsom golf, badminton eller holdtræning i dit lokale fitnesscenter. Det kan også blot være at gå en tur med din partner eller en ven - du behøver ikke at svede for at være aktiv.

Skønhed og velvære

Som modsvar til mændenes stil og selvtillid, er selvforkælelse og skønhed særdeles vigtigt for kvinder i pensionsalderen. Velvære opnås ikke kun ved at se godt ud, men kan også være selvforkælelse i form af spabad, ferie, en god middag osv.

Bevar din omgangskreds

Som tidligere nævnt er arbejdspladsen for mange personer omdrejningspunktet i hverdagen. Der kan dermed opstå et stort tomrum når pensionsalderen nås, hvilket skal udfyldes af andre elementer - ellers kan man risikere ensomhed. Ensomheden er en deprimerende tilstand, der desværre rammer mange enlige ældre. Det er derfor vigtigt, at du som pensionist holder fast i at lave jævnlige aftaler med din omgangskreds, familie, tidligere kollegaer osv. Sørg for at være sammen med de personer som du holder af og kan bringe dig i godt humør.