Denne artikel er mere end 30 dage gammel.
Med udgangspunkt i Finansministeriets familietypemodel har CEPOS beregnet udviklingen i rådighedsbeløbet for en lang række familietyper i perioden 1994-2023.
I beregningerne er indkomsten tillagt børne- og boligtilskud, ligesom der er fratrukket skatter og husleje.
Stigningen er korrigeret for udviklingen i forbrugerpriserne, så der er tale om reale stigninger. Finansministeriets inflationsskøn er lagt til grund, herunder i 2022 på 7,3 procent og 2023 på 3,3 procent.
"Vores analyse viser, at selv når man korrigerer for stigningen i forbrugerpriserne, har de fleste grupper i det danske samfund haft en markant stigning i rådighedsbeløbet fra 1994 og frem til 2023. Det viser vores beregninger på Finansministeriets familietypemodel," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Pensionister har fået mest
Den familietype i analysen, der haft det største løft i levestandarden de seneste tre årtier, er et pensionistpar på 70 år med en privat pension på median niveau – for eksempel arbejdsmarkedspension. Deres rådighedsbeløb er gået op med 69 procent.
Et tilsvarende par, der bor i lejebolig, har oplevet en fremgang på 56 procent.
Fremgangen skyldes, at pensionister har langt større pensionsformuer i dag sammenlignet med 1994. Udbygningen af pensionssystemet skete op gennem 90’erne og frem til i dag, hvor pensionsbidragene er steget markant.
I dag er det tre ud af fire 70-årige pensionister, som har private pensionsudbetalinger udover ATP.
"Udviklingen vil jeg betegne som en enorm succes. Et pensionistpar i lejebolig uden privat pension har i dag et rådighedsbeløb, der er knap 41 procent større, end hvad en tilsvarende familie havde i 1994," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Funktionærfamilien i lejebolig har også haft en stor fremgang i rådighedsbeløbet på knap 62 procent. Direktørfamilier i ejerbolig har i dag 53 procent mere i rådighedsbeløb end i 1994. Arbejderfamilien med to børn i lejebolig har haft en fremgang på knap 34 procent.
"Det fremgår desuden, at rådighedsbeløbet for en enlig arbejder i lejebolig er steget med knap 29 procent, mens selve lønfremgangen kun har været på 7 procent, fordi indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner ikke indgår i lønbegrebet. Når rådighedsbeløbet alligevel er steget med 29 procent, skyldes det i høj grad, at skatten for en LO-arbejder er lettet betydeligt. Blandt andet fordi mellemskatten er fjernet, og beskæftigelsesfradraget er indført og øget," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Disse grupper her mistet penge
Der er fire grupper i samfundet, der i dag har et mindre rådighedsbeløb end i 1994. I de tre tilfælde skyldes det, at politikerne har valgt at sænke ydelserne. Det drejer sig for det første om unge under 30 år på kontanthjælp. De har haft et fald i deres rådighedsbeløb på knap 34 procent, primært fordi Thorning-regeringens kontanthjælpsreform reducerede kontanthjælpen for unge under 30 år.
"Den anden gruppe er dagpengemodtagere under 25 år, der har en indkomst i dag, som er knap 61 procent lavere end i 1994, primært fordi Nyrup sænkede dagpengene for de unge under 25 år. Den tredje gruppe er nytilkomne udlændinge på kontanthjælp/integrationsydelse. En enlig har her oplevet et fald i rådighedsbeløbet på 49 procent fra 1994 til 2023 pga. Løkkes integrationsydelse," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Den fjerde gruppe er studerende uden erhvervsarbejde.
"SU’en er ganske vist vokset 8 procent realt fra 1994 til 2023, men de studerendes husleje er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Da husleje udgør en relativt stor del af de studerendes forbrug, har der samlet set været en nedgang i rådighedsbeløbet for den studerende uden erhvervsarbejde på 21 procent. Modsat har en studerende med erhvervsarbejde en fremgang i rådighedsbeløbet siden 1994 på knap 10 procent," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
