Primært mennesker over 65 deler ”fake news” – Er du en af dem?

Skrevet af Redaktionen

En amerikansk undersøgelse fra New York University og Princeton University viser, at det særligt er mennesker over 65 år, der deler falske nyheder på Facebook og andre sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En række forskere har sammen med analysefirmaet YouGov* undersøgt, hvordan befolkningen i USA opførte sig på Facebook i månederne op til og efter præsidentvalget i 2016.

Det skete ved brug af en App, hvor forskerne fik adgang til 3.500 facebookprofiler. Her fandt de data om folks religiøse og politiske overbevisninger, deres tidslinjer og de sider, de følger på Facebook.

Konklusion

Forskernes konklusion var klar, når det handlede om at dele deling af ”fake news”, så var aldersgruppen over 65 år de absolutte topscorere.
Det var de, uanset om forskerne kiggede på folks uddannelsesniveau, køn, race, indkomst, eller hvor mange links de havde delt.

I aldersgruppen over 65 år delte 11 % falske nyheder på deres Facebook profil, hvorimod det kun var 3 % af de 18-29-årige delte ”fake news”.

Folk over 65 deler mere end 3 gange så ofte ”fake news”

Folk over 65 år deler altså mere end tre gange så mange ”fake news” end yngre mennesker. Samtidig viste undersøgelsen, at der var forskel på den politiske overbevisning i forhold til hvor mange der deler ”fake news”.
Republikanere dvs. folk med konservativ politisk overbevisning, 18 % af de registrerede republikanske vælgere, var mere tilbøjelige til at dele links til falske nyheder, mens det kun var 4 % af de registrerede demokratiske vælgere.

Hvorfor er der flest ældre, som deler ”fake news” på sociale medier?

Det står faktisk ikke klart hvorfor fordelingen er sådan. Forskerne mener, det kan skyldes:

1. at nogle ældre mennesker ikke helt har føling med, hvordan man agerer på internettet, fordi de først sent i livet er begyndt at bruge det.

2. at menneskers kognitive evner, dvs. hukommelse, koncentration, opmærksomhed, indlæring og problemløsning, svækkes med alderen, og at det måske kan gøre folk mere usikre og tilbøjelige til at falde for løgne.

Generelt er det få mennesker, der deler ”fake news”.

Undersøgelsen viser også, at det kun er en relativt lille andel på tværs af alle aldersgrupper, der deler ”fake news”.
Det var faktisk kun 8,5 % af deltagerne, der havde delt mindst ét link fra en falsk nyhedsside.

Kilde: Science Advances - Se mere her

* YouGov er et internationalt internetbaseret markedsundersøgelses- og dataanalyseselskab med hovedkontor i Storbritannien med aktiviteter i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet.