Pensionisterne Aase og Carsten havde sparet sammen i flere år: Så kom tyven forbi

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Pensionistparret var ude og handle, da tyvene slog til

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Carsten og Aase Ølholm var byen Odder i Østjylland får en noget mere trist jul end forventet.

Den 76-årige Aase og 81-årige Carsten havde nemlig indbrud om eftermiddagen onsdag den 21. december.

De var taget et smut ud af handle da meget målrettede indbrudstyve brød ind i parrets hjem og stjal det eneste værdifulde i hjemmet.

Det skriver Horsens Folkeblad

Stjal PH-lamper

Det eneste der blev stjålet fra parrets hjem var to PH-designlamper fra Louis Poulsen. Lamperne er kun lavet i et begrænset antal og det var en nylig erhvervelse for parret.

Parret havde sparet sammen til lamperne i flere år og var meget glade for dem:

"Carsten sagde dagligt "hvor er de smukke" i de tre uger, vi nåede at have dem stående fremme i stuen," fortæller Aase Ølholm.

Det mest værdifulde de havde

Parret har boet i huset i 37-år og drevet el-butik i byen Malling, hvor Aase stod bag disken mens Carsten ledte holdet af elektrikere. Det er der forkærligheden for designerlamper kommer fra.

Parrets hjem er præget af genbrug og møbler af ældre dato, men lamperne bruge de penge på. Da de fik muligheden for at købe et sæt af de meget sjældne lamper kunne de ikke undgå at slå til. Men det var en kort tid parret fik lov at nyde dem.

"De stjal det eneste værdifulde, vi har. Lamperne kostede samlet mere end bilen, vi har derude, siger de med henvisning til deres lille grå Toyota Aigo, som blev købt brugt for 20.000 kroner," omend Carsten Ølholm indskyder:

"Det er et førsteverdens problem. Folk skal ikke have ondt af os."

Tyvene holdt øje med dem

Parret vurderer at tyvene må have holdt øje med dem. De undrer sig over at der ikke blev stjålet mere. der lå for eksempel gavekort fremme på køkkenbordet til over 1200 kroner i værdi.

"Vi var kun væk i en times tid mellem halv fire og halv fem om eftermiddagen, hvor de altså har været der. Og en stor del af ugen har vi vores søns og kærestes Jack Russell-terrier her. Den gør ellers, så snart nogen betræder indkørslen, men den bliver først afleveret her onsdag aften," siger Aase Ølholm.

Advarer andre

Siden indbruddet har hun haft svært ved at sove:

"Jeg var vågen til klokken fire i morges, for nu er jeg blevet opmærksom på hver en lyd, der er i huset. Det er så væmmeligt, at nogle, vi ikke kender, har været her," fortæller Aase.

Derfor vil parret nu have sat et alarmsystem op i hjemmet. De håber, at de ved at stå frem kan minde om at alle skal passe på tyveknægte.

"At nogen vil stjæle fra os, en gammel kone, der har en tumor i hypofysen og lige har fået nyt knæ, og en gammel mand, der har pacemaker med hjertestarter. Det er utroligt," siger parret afslutningsvist.