Pensionister kan springe ventetiden over og spare op til 4200 kroner på høreapparater

Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Pensionister kan søge om tilskud til høreapparater ved private forhandlere

Mange ældre får problemer med hørelsen og i Danmark kan man faktisk få gratis høreapparat, hvis man bare får en henvisning fra det offentlige først. 

Gratis høreapparat til pensionister

Ved det offentlige skal man først til egen læge og få en henvisning til ørelægen. Derefter skal man til ørelægen og få en henvisning. Når man har fået den, kan man få sit høreapparat gratis. 

Faktisk er der også mange regioner, hvor både transporten til høreundersøgelsen og batterier til høreapparatet er gratis. 

Derudover kan man få et nyt høreapparat hver fjerde år og hvis man skal have rettet eller indstillet sit høreapparat kan det også gratis ved en offentlig høreafdeling. 

Der kan dog være en del ventetid. Har man ikke lyst til at vente kan det vær en idé, at kigge på mitsygehusvalg.dk, hvor man kan se og frit vælge det sygehus, der har den korteste ventetid.  

Et andet alternativ er at gå til de private forhandlere - her er der nemlig også penge at spare

Tilskud hos private forhandlere

Synes man stadig ventetiden er for lang, kan man få tilskud, hvis man går til godkendte private forhandlere. 

Her kan man ligesom i det offentlige få tilskud til et nyt høreapparat hver fjerde år. 

Det er vigtigt at man søger tilskuddet inden man køber høreapparatet og man skal søge om tilskuddet ved den region man høre under. 

Tilskudssatserne ser således ud:

  • Høreapparat på 1. øre på op til 4.200 kroner (2022)

  • Høreapparat på 2. øre på op til 2.385 kroner (2022)

Vil du vide mere om tilskud til høreapparater kan du læse mere på borger.dk