Pensionister kan få op til 51.360 kroner i boligydelse.

Livet som pensionist

22/6/22 | 18:06

Foto: Shuttersstock
Foto: Shuttersstock

Skrevet af Kathrine Frich

Folkepensionister i Danmark kan ansøge om op til 51.360 i boligydelse

Boligydelse er boligstøtte til folkepensionister. Men man kan også søge om boligydelse hvis man har fået tilkendt førtidspension før d. 1. januar 2003. 

Skattefrit første hverdag i måneden

Når man har fået boligydelsen tilkendt får man udbetalt et beløb fra den første hverdag i måneden. Boligydelsen er skattefri. Tit er det dog slet ikke pensionisten selv, der modtager boligydelsen. I flere tilfælde bliver beløbet udbetalt direkte til dit boligselskab, som derefter trækker det fra din husleje. Dermed er det også boligselskabet der skal give Udbetaling Danmark besked hvis der sker ændringer i din husleje. 

Det er dog ikke kun lejere, der kan få boligydelse, det kan ejere og andelshavere også - det er dog et lån. 

Hvad er kravene?

Der er fire ting der påvirker din boligydelse: 

  • Husstandens indkomst 

  • Formue 

  • Boligens størrelse 

  • Boligudgiftens størrelse 

Man kan maksimalt modtage 51360 kroner om året i boligydelse. Derudover er den højeste boligudgift man kan få støtte til 97.300 kroner om året. Bor der børn i husstanden stiger beløbet dog med 5% per barn. Er man stærkt bevægelseshæmmet stiger det med 50%.  Hvis boligen er blevet anvist af kommunen og er en almen- eller ældrebolig er der ikke noget øvre loft. 

Der er også et kvadratmeterkrav. Således kan man som enlig få boligydelse for højst 65 kvadratmeter, mens man som ægtepar kan få ydelsen til 85 kvadratmeter. 

Du kan søge udregne og søge din boligydelse her