Når en plejetrængende ældre har brug for offentlig hjælp, sker det efter to forskellige love. Serviceloven og sundhedsloven. Fire ud af ti ansatte i ældreplejen oplever i høj eller nogen grad udfordringer med bureaukrati og unødig ventetid, fordi hjælpen i ældreplejen reguleres af forskellige regelsæt, det viser en undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
”Problemet er, at de to love fungerer meget forskelligt, og kræver forskellig dokumentation. Det er ofte et dilemma, hvor borgeren bliver fanget i midten,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
”Hvis en ældre borger lider af nedsat funktionsevne på grund af en hjerneblødning, så kan vi opleve fysiske lidelser, hører under sundhedsloven. Men hvis borgeren samtidig skal have hjælp til at spise på grund af lidelsen, så omhandler det serviceloven. Husk, det er de samme medarbejdere og de samme borgere, endda de samme besøg, som er underlagt to helt forskellige lovgivninger. Det er altså hul i hovedet.”
Borgeren skal være i centrum
Tanja Nielsen forklarer, at problemerne forstærkes af, at mens hjælpen under sundhedsloven forholder sig direkte til en sundhedsfaglig vurdering fra for eksempel en læge, så er hjælpen efter serviceloven underlagt mere bureaukratiske visitationsregler, og skal ofte sendes videre i systemet til godkendelse.
I undersøgelsen fortæller de ansatte, at de oplever, at det er lettere at få ydelser efter sundhedsloven end efter serviceloven. At pleje og omsorg efter serviceloven skæres ned på grund af kommunernes økonomi, mens ydelser efter sundhedsloven stadig prioriteres.
”Vi har brug for, at borgeren og hans eller hendes behov sættes i centrum, og at vi sætter fokus på hele mennesket, frem for love og paragraffer. Det betyder, at der skal være mere plads til faglighed og selvbestemmelse i ældreomsorgen. Og at det skal være lettere for medarbejdere og borger i samarbejde at justere i hjælpen,” mener Tanja Nielsen.
Svært at få hjælp til psykisk sundhed
Flere fortæller i undersøgelsen, at det er relativt nemt for de ældre at få ydelser via sundhedsloven, mens ydelser via serviceloven, som meget af den psykiske sundhed og velvære hænger sammen med, er meget sværere at få. De oplever, at der ikke er tid nok i systemet, og at det personale, der et tættest på den ældre, ikke bliver hørt.
”Det her er endnu et vink med en vognstang om, at hele ældreplejen har brug for nytænkning. Medarbejderne skal arbejde efter én logik i stedet for de nuværende to logikker fra hhv. servicelov og sundhedslov. Vi skal have arbejdet med en ny ældrelov tilbage på sporet. Vi har et godt udgangspunkt i det arbejde, der allerede er gjort. Nu skal vi i gang,” siger Tanja Nielsen.
