Midt i historisk krise: Prisen på mad til ældre eksploderer

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Aftensmaden bliver markant dyrere for pensionister i flere kommuner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mindre end en uge til juleaften, men nu får en ældre borgere i en række danske kommuner en alt andet end velkommen "gave".

For i takt med, at alting stiger i pris, stiger udgifterne for de firmaer, der leverer mad til de ældre også - og det betyder, at der nu kommer prisstigninger på aftensmadsmåltiderne flere steder.

Det skriver DR.

I Herning, Struer, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner hæver man prisen til 59 kroner for varmt måltid.

Det er den højest tilladte pris, som Social- og Ældreministeriet fastsætter.

I Ikast-Brande Kommune betyder det, at ældre pludselig skal betale 11 kroner mere for aftensmaden - det svarer til en prisstigning på næsten 25 procent.

"Hvis jeg skal være lidt frisk, skal man være glad for, man har fået maden billigt de seneste fire år. Men det kan man selvfølgelig ikke bruge til så meget nu," siger formand for sundheds- og ældreudvalget, Henrik Engedahl, til DR.

Han medgiver, at det er et voldsomt prishop, og at kommunen nok skulle have ladet priserne stige gradvist i stedet for at lave det som én stor stigning.

Flere køkkener er pressede, selvom de hæver priserne på måltiderne. Ikast-Brande Kommune forventer et underskud på 1,2 millioner kroner på området fra årsskiftet, selvom maden bliver dyrere for de ældre.

Og selvom priserne også bliver sat op i Ringkjøbing-Skjern kommune, regner Åkanden, som er et kommunalt køkken, der står for maden til de flest plejehjem og hjemmeboende ældre i kommunen, med at få et underskud på omkring 700.000 kroner på grund af den økonomiske situation.