Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er dumt at snyde sig selv for penge.
Mange danskere bruger tid på at holde øje med budgettet, når arbejdslivet slutter. Indtægten ændrer sig ofte, og små beløb kan pludselig få stor betydning for hverdagen.
Samtidig findes der en række forskellige tillæg og støtteordninger, som kan gøre økonomien lidt lettere at få til at hænge sammen.
Reglerne kan dog være svære at gennemskue. Flere oplever også, at naboen eller en ven får en anden støtte, selv om pensionen virker nogenlunde ens.
Forklaringen ligger ofte i nogle beregninger, som mange slet ikke kender til.
For pensionister kan én bestemt procentsats nemlig få direkte betydning for, hvor mange penge der lander på kontoen hvert år.
Afgør flere tillæg
Mange pensionister kender ikke deres personlige tillægsprocent.
Ifølge oplysninger fra Udbetaling Danmark har tallet stor betydning for flere økonomiske tilskud.
Procenten viser, hvor stor en del af forskellige pensionstillæg man kan modtage ved siden af folkepensionen. Den bliver beregnet automatisk, når pensionen bliver opgjort.
Beregningen bruges blandt andet, når myndighederne vurderer støtte som varmetillæg, helbredstillæg, ældrecheck og mediecheck.
Skalaen går fra 0 til 100. En høj procentsats giver adgang til en større del af de mulige tilskud.
Et eksempel gør forskellen tydelig.
En person med 50 procent i tillægsprocent får kun halvdelen af et godkendt varmetillæg.
Det samme gælder ældrechecken, som også bliver reduceret.
Indkomst spiller ind
Flere forskellige indtægter indgår i regnestykket.
Ekstra arbejde ud over folkepensionen kan påvirke resultatet, hvis indkomsten overstiger bundfradraget for pensionister.
Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner eller private pensionsordninger tæller også med i opgørelsen.
Andre løbende indtægter kan også påvirke procenten.
Det gælder blandt andet sygedagpenge, kapitalindkomst som renter og aktieudbytte samt forskellige former for erstatninger eller bidrag.
Fra begyndelsen af 2025 indgår også visse offentlige ydelser hos en partner i beregningen.
Det kan eksempelvis være dagpenge, kontanthjælp eller SU.
For enlige pensionister gælder særlige grænser.
En indkomst ud over folkepensionen på op til 56.327 kroner giver fuld tillægsprocent i 2026.
Stiger indkomsten derfra, falder procenten gradvist. Ved omkring 99.200 kroner ud over folkepensionen forsvinder tillægget helt.
Forskelle i indtægter kan derfor være forklaringen, når pensionister oplever, at støtten varierer fra person til person.
