Hold hvepsene væk fra haven

Skrevet af Redaktionen

Bør man selv fjerne et hvepsebo, eller bør man få en professionel til det? Her får du nogle argumenter for og imod. For en god ordens skyld starter vi med argumenterne for ikke at gøre det selv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grunde til ikke selv at fjerne hvepseboet

Blandt grundene til ikke selv at fjerne hvepseboer, kan i følge Niels Jacobsen fra Kiltin nævnes, at man ikke altid ved, om man er allergisk overfor hvepse.

Derfor mener han, at man bør holde sig fra selv at fjerne et hvepsebo. Hvis man er allergisk, kan det, ifølge omtalte fagmand, være meget alvorligt at blive stukket. Ofte giver et stik fra en hveps meget kraftig svulmen, og hvis stikket er i nærheden af halsen kan det medføre seriøse åndedrætsproblemer.

Niels Jacobsen forklarer uddybende: ”Problemet kan være, at man spontant kan være allergisk. Det vil sige, at man ikke i forvejen ikke ved, at man er allergisk overfor hvepsestik”.

Ifølge omtalte hvepseeksperten, kan en forkert fremgangsmåde medføre angreb fra en hvepsesværm og dermed øge risikoen for lægebesøg.

Argumenter for selv at fjerne hvepseboet

Selvom Niels Jacobsen fraråder, at ”almindeligt dødelige” selv prøver at fjerne et hvepsebo, er der faktisk vejledninger på nettet, der går i detaljer med, hvordan du kan gøre det.

For eksempel er der bolius.dk, som er en anerkendt gør-det-selv side, som har skrevet et blogindlæg om det. Vi vil ikke her gå i dybden med, hvordan du kan fjerne et hvepsebo, men Bolius nævner blandt andet, at det er nemmest at gøre det om vinteren.

Du kan finde deres blogindlæg her, hvis du vil blive klogere på, om fjernelse af hvepsebo er noget, du tør kaste dig ud i.

Uanset hvad kommer man nok ikke udenom, at det letteste, sikreste og mest behagelige er at få en professionel skadedyrsbekæmper til at tage sig af problemet. Hvorvidt man så synes, det er pengene værd, må afhænge af ”temperament” og mod.

Derudover kan det jo ikke skade at kontakte en professionel for blot at spørge ind til prisen.