Nyt liv til 374 danskere
I 2017 modtog 374 danskere ét eller flere organer.
Der blev transplanteret i alt 383 organer, heraf 25 hjerter, 35 lunger, 57 levere, 257 nyrer og 9 bugspytkirtler (bugspytkirtler transplanteres sammen med nyrer).
Organ donorer i Danmark 2017:
Når man opdeler organdonorer i aldersgrupper fremgår det tydeligt at gruppen over 70 år er langt den største.
- 0-17 år - 4 %
- 18-24 år - 6 %
- 25-39 år - 11 %
- 40-49 år - 10 %.
- 50-59 år - 27 %
- 60-69 år - 14 %.
- 70+ år - 29 %
Kilde: Sundhedsministeriet
Alder er ingen begrænsning
De vigtigste forklaringer er, at mange mennesker i dag er sunde og raske længere. Samtidig er de lægefaglige teknologier forfinet.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremhæver at man tidligere har haft den opfattelse, at det ikke var relevant at tale om organdonation, når en person nåede en vis alder. Derfor er det vigtigt, at vi får en større bevidsthed om, at det er lige så relevant for en ældre medborger som for en yngre at tale med vores kære om, hvad vi ønsker, og udfylde donorkortet.
Kilde: Kristeligt Dagblad.
Leveren og nyren er levedygtig i længst tid.
En nyre kan fungere i op til 120 år og leveren har også en lang levetid. Derfor er det særligt disse to organer, som doneres fra gruppen af ældre.
Christina Rosenlund, konstitueret overlæge og donationsansvarlig i Region Syddanmark, fortæller at de traditionelle organdonorer, som har været ude for en ulykke, bliver sjældnere. Det betyder at man har større opmærksomhed på, om man kan finde potentielle donorer andre steder på hospitalerne. Det gælder især de neurologiske afdelinger, og det er især personer, der har fået hjernebødninger eller blodpropper i hjernen, som typisk rammer den ældre del af befolkningen.
Kilde: DR
Hvad siger loven om organdonation?
Hvor mange mennesker kan en organdonor hjælpe?
