Godt nyt for pensionister: Ny dansk forskning viser vejen til vedvarende styrke i benene

Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det overraskende i resultaterne var, at effekten vedblev hele tre år efter, deltagerne var stoppet med at træne!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke ligefrem en nyhed, at muskelmassen gradvist forsvinder i takt med, at vi bliver ældre.

Det går ud over flere forskellige ting i vores dagligdag, men mest afgørende er måske, at det kan gøre os dårligere gående, hvilket hæmmer vores bevægelsesfrihed og mulighed for at komme til og fra ting.

Men nu er der gode nyheder fra forskere fra Københavns Universitet.

De har nemlig lavet et studie, hvor de fandt frem opsigtsvækkende resultater.

Ét års træning, varige resultater

I studiet, som du kan læse mere om her, fandt forskerne nemlig ud af, at men med bare et års målrettet træning kan opbygge både muskelmasse og styrke i benene.

Det er ikke nyt, men det opsigtsvækkende er, at det viste sig, at resultaterne fra det enkelte års træning faktisk holdt sig langt ind i alderdommen.

“Vi har vidst i mange år, at styrketræning er gavnligt, men det nye er, at selv ét års træning kan give vedvarende resultater,” fortæller Mads Bloch-Ibenfeldt, Ph.D-studerende ved Københavns Universitet, til Faglige Seniorer.

I studiet inddelte forskerne 451 danskere, der alle havde nået pensionsalderen, i tre grupper: Den ene skulle lave tung styrketræning, den anden moderat styrketræning, og den tredje gruppe skulle fortsætter livet uden nogen ændringer.

Resultatet var, at gruppen, der lavede tung styrketræning, bibeholdt deres muskelstyrke selv tre år efter, at de var stoppet med at træne.

Deltagerne fik ikke nogen råd omkring hverken kost eller søvnvaner, og derfor konkluderer forskerne, at det virkelig var styrketræningen, der gjorde forskellen.

Trænede i grupper

Studiet viser altså, at det aldrig er for sent at komme i gang med at styrketræne, og at du kan få langvarige positive resultater ud af bare et års indsats.

I studiet trænede deltagerne i grupper, hvilket var med til at øge og fastholde motivationen, ligesom det også sikrede korrekt udførsel af de enkelte øvelser.

Danmarks Statistik forudser, at vi i 2040 vil have omkring 1.880.000 danskere over 60 år, hvoraf næsten 500.000 vil være over 80 år. Med en stigende levealder bliver det endnu vigtigere at fokusere på sundhed og styrke, så man kan nyde en aktiv pensionisttilværelse.

For personer over 65 år anbefaler Sundhedsstyrelsen

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag

  • Lav aktiviteter, der styrker dine muskler, mindst to gange om ugen

  • Træn din balance og bevægelighed mindst tre gange om ugen

  • Begræns den tid, du sidder stille