Glem lejlighed og hus - flere og flere ældre vil bo på denne måde

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Over halvdelen af alle den slags boligtyper bebos af seniorer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det bliver mere og mere udbredt at bo i bofællesskaber, viser en ny kortlægning fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

Ved udgangen af 2021 var der flere end 400 bofællesskaber i Danmark med cirka 10.000 boliger.

Det er især seniorbofællesskaber, der vinder frem, forklarer projektchef Stig Hessellund fra Realdania, som har støttet kortlægningen.

"Vi kan se, at det i hvert fald for seniorer kan være med til at højne livskvaliteten og forebygge ensomhed, som vi kan se er et stigende problem, ikke bare herhjemme, men globalt set."

Af de 400 bofællesskaber er de 235 netop bofællesskaber for seniorer. Det skriver Avisen.dk, der citerer Ritzau.

Varieret opbygning

Det er forskelligt, hvordan bofællesskaberne er organiseret. Mange steder spiser beboerne sammen og deltager i fælles aktiviteter.

For andre handler det om at have uforpligtende hverdagsselskab, og så er der også de, der ønsker at bo mere bæredygtigt og generelt dele mere.

Bofællesskaberne er typisk koncentreret i og omkring de større byer, og de sidste fem-seks år har bofællesskaberne for alvor fundet fodfæste i danskernes bevidsthed.

For hvor det førhen var noget, ildsjæle typisk tog initiativ til at få o pat stå, så er det i dag reelle markedsaktører, som pensionskasser, der står for den rivende udvikling.

Og Stig Hesselund tror ikke, at vi har set toppen af bofællesskabsbølgen endnu.

"Og lige nu er der ti gange så mange seniorer, der gerne vil flytte i seniorbofællesskaber, som der er boliger til," siger han.

Kortlægningen af udført af Build - Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.