Folkepensionen tager største hop i 15 år: 635.000 pensionister kan godt glæde sig

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er virkelig noget, der vil kunne mærkes - på den gode måde!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste års prisstigninger har i den grad udhulet økonomien for mange danske pensionister.

Folkepensionen er nemlig ikke fulgt med den stigende priser, og det betyder, at den enkelte har haft mindre luft i økonomien, selvom de ikke lever anderledes, end de gjorde før.

Men nu er der nyt - godt nyt.

Folkepensionen står nemlig til at tage det største hop opad i intet mindre end 15 år.

Det vurderer cheføkonom hos Danica Pension, Mads Moberg Reumert, overfor Ekstra Bladet.

7000 kroner ekstra om året

Ifølge cheføkonomen vil folkepensionen nemlig stige med 3,9 procent til næste år, og i kroner og øre er det lig med en stigning på ca. 7000 kroner ekstra om året for en enlig uden supplerende indkomster.

"Der var også i et historisk perspektiv en høj stigning i folkepensionen fra 2023 til 2024. Samlet set siden 2023 vil den maksimale folkepension været steget med over 13.000 kroner for en enlig," lyder det videre fra Moberg Reumert.

I overordnede tal stiger den fulde folkepension for en enlig fra 179.328 kroner til 186.324 kroner i 2025.

For par stiger den maksimale folkepension med 5160 kroner fra 132.360 kroner til 137.520 kroner.

Kommer 625.000 til gode

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var lige knap 1.074.000 folkepensionister i Danmark i marts 2024, og heraf modtager cirka 625.000 den maksimale folkepension.

I det lys er det altså mange danskere, som har udsigt til noget mere luft i økonomien til næste år.

Den automatiske regulering af folkepensionen tager udgangspunkt i lønudviklingen to år tidligere. Så når lønninger stiger meget, vil folkepensionen også stige meget – bare to år senere, og derfor vil det ikke løse alles problemer.

Der vil således være mange folkepensionister, der stadig vil opleve at have en mindre købekraft, end de havde i årene før inflationskrisen.