Eksplosiv udvikling: Bordtennis er populært blandt seniorer som aldrig før

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Alene i København er antallet af 60+-medlemmer steget med flere hundrede på bare to år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det går noget langsommere, og teknikken er ikke lige så forfinet, som når atleterne kæmper ved OL.

Ikke desto mindre er der trængsel om bordtennisbordene i Kæbenhavn, og det er særligt de ældre borgere, der driver medlemstallet op.

Tallene taler således sit tydelige sprog: For to år siden var der 200 personer over 60, der spillede bordtennis i København.

I dag er der tæt på 700.

Det skriver DR.

BAT60+ har båret frugt

Når antallet af bordtennisspillere er steget så eksplosivt, skyldes det ikke mindst den nationale organisation BAT60+.

Organisationen hører under Bordtennis Danmark og DGI har arbejder for at gøre bordtennis mere populær blandt ændre danskere.

Et projekt, der må siges at være lykkedes, når man kigger på udviklingen i København.

Faktisk fortæller Lars Bo Kaspersen, der er en af drivkræfterne bag BAT60+, at organisationens største problem i hovedstadsområdet er, at der simpelthen ikke er lokaler nok.

Et problem, der meget vel kan udvikle sig med tiden, da antallet af bordtennisspillende ændre vokser hver eneste dag.

Godt for krop og sind

Det kan godt være, nogle ældre vælger at sætte kursen mod bordtennisbordet for at få afløb for deres indre konkurrencemængde, men der er også andre positive aspekter ved udviklingen.

Fysisk aktivitet og socialt samvær er nemlig også en gulerod ved at spille, og det er særligt noget, der bliver vigtere i takt med, at vi bliver ældre.

"Vores funktionsevne bliver nedsat i takt med at vi bliver ældre. Og det, som motion kan gøre, er at bremse den aldersmæssige tilbagegang. Det at mødes med nogle mennesker på en aktiv arena, betyder meget både for vores kroppe, men også for vores sociale liv," siger Mogens Theisen Pedersen, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet til DR.