Rasmus Frøkjær Kristensen
Eksperten kommer med flere bud på denne årsag.
Når et menneske mister sin partner, bliver hverdagen vendt på hovedet fra det ene øjeblik til det andet.
Pludselig er der færre at dele tankerne med, færre faste holdepunkter og mange nye beslutninger, som skal træffes alene.
Sorgen fylder ofte det meste, men samtidig kører livet videre med regninger, praktiske gøremål og ansvar, der ikke forsvinder af sig selv.
For mange bliver det en svær balance mellem at give sorgen plads og forsøge at holde fast i en form for normalitet.
Netop den balance kan være ekstra udfordrende, når usikkerhed sniger sig ind i hverdagen.
Ny dansk forskning peger nu på, at økonomi kan spille en større rolle for den mentale belastning, end mange måske tror.
Det skriver Faglig Senior.
Markant pres
Et omfattende studie fra Københavns Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden, har fulgt knap 12.000 danske par i alderen 45 til 80 år.
I alle tilfælde døde den ene partner efter hjertestop eller blodprop i hjernen inden for et år.
Forskerne har set på forbruget af medicin mod angst, søvnløshed og depression blandt de efterlevende.
Tallene viser, at forbruget stiger markant efter dødsfaldet.
Omkring en måned efter partnerens død tager cirka 16 procent af mændene og 23 procent af kvinderne psykofarmaka.
Forbruget falder kun langsomt, og for en del fortsætter det i flere år.
Fire år senere ligger kvinder fortsat højere end sammenlignelige grupper.
Ifølge professor i økonomi Torben Heien Nielsen fra Københavns Universitet spiller økonomien en tydelig rolle.
”Selvom en partners død i sig selv kan være traumatiserende, viser vores tal for forbruget af medicin mod angst og depression tydeligt, at et stort tab af indkomst – og eventuel usikkerhed om den fremtidige økonomi – forværrer de psykiske konsekvenser,” siger han.
Utryg økonomi
Undersøgelsen viser, at det ikke er afgørende, om parret havde høj eller lav indkomst før dødsfaldet.
Det afgørende er, hvor stor en del af husholdningens indtægt der forsvinder.
Hvis den afdøde var hovedforsørger, begynder endnu flere at tage medicin.
For enkemænd ses en ekstra stigning på omkring 5 procentpoint, mens den for enker ligger omkring 10 procentpoint.
Kvinder mister i gennemsnit omkring 31 procent af husholdningens indkomst, mens tallet for mænd er cirka 29 procent.
Forskerne har fulgt de efterlevende i op til fire år og vurderer, at belastningen for de fleste aftager over tid.
Alligevel har nogle et forhøjet medicinforbrug i op til fem år.
Ifølge Torben Heien Nielsen kan økonomisk stabilitet i den første tid gøre en forskel.
”Hurtige og stabile udbetalinger, for eksempel fra pensioner eller forsikringer, der sikrer indkomsten i den første tid, kan formentlig lette det mentale stress i en situation, som i forvejen er dybt belastende og livsforandrende,” siger han.
