Ældreministeren i kronik: Lokaplejehjem skal give ældre mere at vælge imellem

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Har hun en pointe?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en kronik i Avisen Danmark argumenterer ældreminister Mette Kierkgaard (M) for, at lokalplejehjem skal bruges til at give ældre mere at vælge imellem.

Hun tager udgangspunkt i to danskere, Johannes og Marie, som begge nu bor på plejehjem, men som kommer fra hver deres baggrund og har hver deres behov i forhold til, hvad en god alderdom skal indebære.

Og her griber ministeren fat i et centralt dilemma: For som hun selv beskriver det, så er den nuværende lovgivning skruet sådan sammen, at kvaliteten for lviet på et plejehjem lidt forsimplet er hængt op på de standarder, der er blevet udstukket fra rådhuset. Her er både ledere og medarbejdere bundet af regler om kvalitetskrav og værdighedspolitikker, ligesom der også er regler for, hvor meget saftevand, der må serveres.

Men der skal være et alternativ, mener ministeren.

En god arbejdsplads og et sandt hjem

Mette Kierkgaard skriver nemlig, at en ny type plejehjem, lokaplejehjem, skal give ældre danskere mulighed for at kunne få et hjem, der stemmer overens med deres behov og ønsker.

Derudover skal det også være en god arbejdsplads for både ledere og medarbejdere, fordi personalet reelt får tid til at skabe et hjem for beboerne.

"Det bliver en helt ny type velfærdsinstitution, hvor byrådet har ansvar for, at der er styr på finansiering, bygninger og de mere overordnede rammer, mens beslutninger om, hvordan rammerne fyldes ud i det daglige, bor hos plejehjemmet og bestyrelsen. En professionel bestyrelse med viden om økonomi, drift og ældrepleje," skriver ministeren.

Du kan læse hele ældreministerens kronik på Ældreministeriets hjemmeside.