80.000 danskere i pensionsalderen gør det: "Tallene viser meget klart, at rigtig mange danskere..."

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Lukas Andreas

Mange danskere i pensionsalderen gør det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at pensionsalderen er steget stødt gennem de sidste årtier.

Men på trods af de kontinuerlige stigninger er der stadig rekordmange danskere, der bliver i job efter de har nået pensionsalderen.

Det fortæller Forsikring og Pension i en pressemeddelelse.

 "I dag er der ca. 80.000 personer over folkepensionsalderen, som er i beskæftigelse. Det er historisk højt, fortæller Jan V. Hansen, pensionsdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

Ny beslutning skal træffes i morgen

I morgen tirsdag skal Folketinget igen træffe beslutning om velfærdsaftalen, som denne gang hæver folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. De seneste års udvikling viser da også en markant stigning i danskere, der arbejder frem til – og efter – folkepensionsalderen.

Som en central del af velfærdsaftalen fra 2006 skal politikerne justere folkepensions- og efterlønsalderen, så de stiger gradvist i takt med at levealderen stiger. Levetidsindekseringen har betydet, at Folketinget i denne uge  skal skrue op for pensionsalderen til  70 år i 2040 .

"For rigtig mange danskere kan det lyde voldsomt, at folkepensionsalderen i 2040 skrues op til 70 år. Men tallene viser meget klart, at rigtig mange danskere bliver længere og længere i job. Så den gode nyhed er, at mange danskere har både helbredet og lysten til at arbejde – også efter folkepensionsalderen," fortæller Jan V. Hansen.

Han vurderer, at Velfærdsaftalen har været afgørende for en stærk og robust økonomi og balance på de offentlige finanser på lang sigt. Det er en situation, som mange lande i Europa misunder Danmark. 

"Det gavner selvfølgelig hverken danske økonomi eller den enkelt senior, hvis folkepensionsalderen stiger, uden at beskæftigelsen for ældre samtidig følger med. Så der er grund til stor anerkendelse til både seniorer og arbejdsgivere, der har gjort fremgangen muligt," siger Jan. V. Hansen.

Det er på tværs af alle uddannelsesgrupper, at tilbagetrækningsalderen er steget.

Tilbagetrækningsalderen er siden 2010 vokset 3,8 år for personer, som er ufaglærte eller faglærte, og med omkring 3,3 år for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

For personer med en lang videregående uddannelse er tilbagetrækningsalderen vokset med 2,8 år, så den i dag er 67,9 år og i gennemsnit højere end folkepensionsalderen.