Ung stjerneskuespiller i svøb død: Blev kun 32 år gammel

Kendte

30/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Om ikke så længe skulle hun have stået side om side med Vicki Berlin til flere premierer, men sådan skulle det ikke gå for 32-årige Charlbi Dean Kriek. Hun er død efter pludselig og kort tids sygdom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I maj måned var der stående ovationer i Cannes. Filmen Triangle of Sadness høstede roser verden over, og også skuespilleren Charlbi Dean fik flotte ord med på vejen. Nu er hun ikke mere.

Flere medier skriver, at dødsårsagen er en 'uventet og pludseligt opstået sygdom'. Der er dog ingen, der nævner den nærmere dødsårsag. Ifølge TMZ døde hun mandag på et hospital i New York.

Charlbi Dean, der er fra Sydafrika, har haft en række mindre roller, men hun stod muligvis overfor et internationalt gennembrud med en større rolle i Ruben Östlund-filmen 'Triangle of Sadness'. Filmen har allerede høstet mange roser, og den har premiere inden længe.

Filmen har Harris Dickenson, Woody Harrelson og danske Vicki Berlin på rollelisten.

Udover filmen har Charlbi Dean haft en rolle i tv-serien 'Black Lightning'. Ligeledes har hun haft en mindre rolle i tv-serien 'Elementary' og få andre små roller.

Nyheden blev bekræftet af stjernens bror på sociale medier.

Vores dybeste medfølelse til Krieks familie og alle hendes kære.