TV2 siger Alle tiders farvel til Pyrus

Kendte

25/11/2022

Kilde: Screen shot

Skrevet af Mathias Højgaard-Rasmussen

Ny ryger Pyrus på porten, for evigt.

Pyrus sæson 3 kommer ikke til at pryde vores tv-flade igen, TV2 har nemlig aflyst juleserien, da den indeholder stødende indhold. 

Med kun en uge til den 1. december, har TV2 valgt at droppe den populære julenisse med den flabede hue. 

Det var planen at “Alletiders Julemand”, den tredje sæson i Pyrus sagen skulle være vist om eftermiddagen på TV2, men i år blir den skrottet til fordel for den mindre populære, men politisk korrekte “Pyrus i alletiders eventyr” - sæson 4 i sagen. 

Årsagen til ændringen er som sagt, at man mener skildringen af mennesker og kultur i juleeventyret, kan virke stødende for befolkningen. 

Mette Nelund (konstitueret fiktionschef ,TV2) udtaler til juleweb:
“Alletiders Julemand’ har vi netop genset med et fornyet blik. I vores gennemsyn mener vi, at ‘Alletiders Julemand’ indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås for især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst. Beslutningen er truffet på baggrund af en længerevarende periode med grundige overvejelser og drøftelser. Derfor har vi valgt ikke at vise ‘Alletiders Julemand’ på fladen og PLAY, da vi mindst af alt ønsker, at der skal sidde nogle børn der kan misforstå indholdet og føle sig ekskluderet, når de ser julekalenderen.”

Der er tidligere blevet indgivet klager og kritik omkring “Alletiders Julemand” for stødende indhold. Lars Bennike, seernes redaktør TV2, modtog i 2014 under genudsendelsen en masse henvendelser fra seere der mente der var racistiske øjeblikke i julekalenderen. En af klagerne lød bla. på, en scene hvor Pyrus synger om sin kærlighed til slik, mens en masse børn er malet sort i ansigtet (blackface), og forklaringen - de skal ligne flødeboller! - blev ikke godtaget. I afsnittet der blev sendt den 8, december, (Den Store Bastian) -er ordet “neger” også brugt. Tre børn blir dybet i blæk, og blir efterfølgende drillet fordi de nu har en anden farve. 

Så i år kan du altså se sæson 4 af pyrus i stedet for sæson 3 på TV2.