Sagde sit job op med vanvittig begrundelse: "Jeg er for smuk til at arbejde på McDonald's"

Kendte

22/02/2023

Foto: Melanie Collett, Instagram
Foto: Melanie Collett, Instagram

Skrevet af Redaktionen

Den 20-årige Melanie Collett sagde sit job op på McDonald's. Ifølge den nu forhenværende ansatte var hun simpelthen for smuk til at arbejde hos fastfood-kæden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange grunde til at skifte karriere. Ambitioner, arbejdsmiljø, løn eller andet, men det er sjældent, at man siger sit job op med den begrundelse, at man simpelthen er for smuk til arbejdspladsen.

Ikke desto mindre var det præcis, hvad den 20-årige Melanie Collett gjorde, da hun afleverede sin opsigelse.

Hun fik seks pund i timen, hvilket svarer til cirka en flad halvtredser. For den løn stod hun bag disken på McDonald's i Edinburgh og tog imod kundernes bestillinger.

Det skete dog ofte, at kunderne havde lyst til mere kød end det, der var i burgerne. Og det gik ofte ud over Melanie.

"En ældre mand kom faktisk gennem drive-through en gang i en fancy bil og fortalte mig, at jeg var for smuk til at arbejde der," fortalte den 20-årige kvinde til den britiske avis The Sun.

Hun fik et tilbud om at komme med i bilen, men det takkede hun nej til.

"De fleste af mine kolleger har flirtet med mig," fortsatte hun under interviewet med den britiske avis. Hun fik endda et tip, som hun endte med at følge: Hun startede sin egen OnlyFans-konto.

Nu er lønnen en helt anden. Pludselig kan hun tjene 10.000 kroner om dagen i stedet for de 50 kroner i timen.

Så måske var der noget om snakken. I hvert fald påstår Melanie, at flere af hendes tidligere kollegaer nu abonnerer på hendes indhold på OnlyFans.

Melanie insisterer dog på, at det ikke er lønnen, der bærer hovedansvaret for, at hun skiftede jobbet på fastfoodrestauranten ud med pikante billeder. Ifølge Melanie hadede hendes tidligere chef hende. "Jeg er sikker på, at det er fordi, jeg var smuk," påstod hun, mens hun beskrev sin tidligere chef som en tyran.

Hvad synes du? Er Melanie for smuk til McDonald's?