Katherine Diez stiller op til interview - og du kan opleve det live

Kendte

22/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Katherine Diez, der i de seneste uger har været i mediernes søgelys på grund af sin debutbog I egen barm, er nu klar til at bryde tavsheden.

Forfatteren har været genstand for stor debat, særligt på grund af de personlige afsløringer i bogen, som blandt andet har ført til trusler om sagsanlæg fra hendes tidligere kæreste, tv-kokken Adam Price, der føler sig udstillet i bogen.

Katherine Diez har givet nogle få interviews i forbindelse med udgivelsen af bogen, men har siden været i flyverskjul - altså indtil årets Bogforym, der afholdes i starten af november i Bella Center i København.

For selvom hun ikke er en del af det officielle program, er hun blevet inviteret til at tale af sit forlag, Peoples Press, som har givet hende en platform på deres stand.

Her vil hun give et 20 minutters interview lørdag den 2. november.

Det fremgår af Bogforums program.

Gæst hos forlaget

Ifølge Alt Om Kendte har Bogforums festivalleder, Andreas Nordkild Poulsen, bekræftet, at Katherine Diez optræder på forlagets egen stand, og understreger, at litteraturmessen ikke har nogen indflydelse på, hvad der sker hos de enkelte udstillere.

Han påpeger også, at Diez ikke er en del af den officielle del af Bogforum, men derimod en gæst på forlagets stand.

Peoples Press har afvist at kommentere yderligere på Katherine Diez’ optræden eller at besvare spørgsmål om, hvordan interviewet vil forløbe.

Bogforum finder sted fra den 1. til 3. november i Bella Center, hvor litteraturelskere samles for at møde forfattere og høre om nye udgivelser – og denne gang med Katherine Diez i centrum.