Forsanger i kultband er død - blev 56 år gammel

Kendte

04/09/2023

Foto: Ingelbert, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Ingelbert, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Verden er blevet en elsket musiker fattigere.

Forsangeren i kultbandet Smash Mouth, der står bag hits som "All Star" og "I'm a Believer", Steve Harwell er død. Han blev 56 år.

I årevis har han kæmpet med helbredet, og de sidste dage har han været på hjemmehospice, fordi der ikke var mere, lægerne kunne gøre for ham.

Det er en Smash Mouth-manager, der har fortalt mediet TMZ, at Harwell har kæmpet med alkoholmisbrug gennem hele sit liv, og at han for nyligt havde nået den sidste fase af leversvigt.

Ifølge BBC udåndede Steve Harwell omgivet af venner og familie.

Har været frygtet

Denne nyhed kommer næsten 2 år efter en bekymrende hændelse, der involverede Steve Harwell.

Under en koncert virkede han desorienteret, talte sløret og råbte ad publikum. Det var bekymrende på det tidspunkt, og kort efter sagde han, at han gik på pension.

På det tidspunkt fortalte kilder tæt på Harwell til TMZ, at han havde kæmpet med helbredsproblemer - stammende fra en række diagnoser, han havde modtaget gennem årene, herunder kardiomyopati, hjertesvigt og Wernickes encefalopati.

Hans stofmisbrug blev også nævnt som årsag dengang.

Efter Harwell trak sig fra Smash Mouth i 2021 tog Zach Goode over som forsanger.