For Søs Fenger har nemlig slået sig sammen med trommeslager og producer Peter Biker og bassist Jette Schandorf for at gendanne 80'er-bandet NEWS - og gendannelsen fejres med en danmarksturné.
"At gendanne News føles som at komme hjem. Vi glæder os til at spille sammen igen og dele musikken med både gamle og nye fans. Det bliver en tur ned ad memory lane, men også en fejring af alt det, vi har skabt og stadig kan skabe sammen," lyder en samlet udtalelse fra News i en pressemeddelelse.
Gik i opløsning i 90'erne
Bandet udgav sit første album (Stereo Magasin) i 1981, og op gennnem 80'erne blev det til et hav af hits med titler som "Du er", "Jeg Elsker Dig" og "Alle Andre Sir'".
Bandet gik dog i opløsning i midten af 1990'erne, selvom Søs Fenger havde forladt bandet allerd ei 1987 for at forfølge en solokarriere.
Faktisk var Søs Fenger heller ikke bandets første sanger. Det var nemlig Gitte Naur, som var med i Aske Jacoby Band fra 1979. Det var netop det band, der senere udviklede sig til at blive til NEWS.
Den kommende turne´starter i april 2025 og slutter i midten af maj. I løbet af den tid vil bandet have givet koncerter i otte danske byer.
Den første koncert afholdes i Ringsted Kongrescenter, og turnéen slutter af i DR's Koncerthus i København.