Den 17 gange dobbelte Grammy-vindende kunstner STING vender endnu en gang op og ned på tingene med lanceringen af sin “STING 3.0" Tour, præsenteret af Cherrytree Music Company og Live Nation.
Sammen med den virtuose guitarist og mangeårige samarbejdspartner, Dominic Miller, og den dynamiske trommeslager Chris Maas (Mumford & Sons, Maggie Rogers), vil Sting spille de mest elektrificerende hits og sjældenheder fra sin tidløse diskografi ved det udendørs koncertformat,’ Summer Session'.
Festen løber af stablen d. 15. juni 2025 i Tivoli Friheden i Aarhus, og billetsalget starter nu på fredag, altså d. 27. september.
Næsten 50 år på landevejen
72-årige Sting brød for alvor igennem som frontmand og sangskriver i The Police, hvor han var med fra 1977 frem til bandets opløsning i 1986.
Siden er han blevet hyldet for sit banebrydende arbejde som solokunstner og har konsekvent flyttet grænserne for musikalsk innovation gennem sin enestående karriere.
‘STING 3.0’ turnéen markerer en ny dynamisk æra, hvor udvalgte sange fra hans omfattende katalog præsenteres med intensitet og energi fra en tight tre-mands konstellation, og inspireret af hans nye sang “I Wrote Your Name (Upon My Heart)” - mixet af den 4 gange Grammy Award vindende mix-tekniker Robert Orton - der udkom 5. september på Cherrytree Music Company/Interscope Records.
Medlemmer af Stings Fan Club vil have mulighed for at få adgang til presale ved at besøge sting.com fra tirsdag 24. september kl. 10.00. Yderligere presales, kører i løbet af ugen (se detaljer nedenfor). Det officielle billetsalg starter fredag den 27. september kl. 10.00 lokal tid på sting.com.
Over 100 mio. solgte albums
Sting har haft en bemærkelsesværdig karriere og er blevet optaget i Rock and Roll Hall of Fame. Han har modtaget 17 GRAMMY Awards® og solgt 100 millioner albums verden over, både som en af verdens mest unikke solokunstnere og som tidligere frontmand for The Police.
Som komponist, sangskriver, skuespiller, forfatter og aktivist har Sting desuden modtaget en Golden Globe, fire Oscar-nomineringer, en Tony-nominering, Billboard Magazines Century Award og Kennedy Center Honors.
Sting har også ydet stor støtte til menneskerettighedsorganisationer som Rainforest Fund, Amnesty International og Live Aid, hvilket afspejler den globale rækkevidde af hans kunst. Sammen med sin kone, Trudie Styler, grundlagde han i 1989 Rainforest Fund for at beskytte både verdens regnskove og de oprindelige folk, der lever i dem.