Skørt eller genialt: Første biograf til hunde slår dørene op

Kæledyr

07/08/2022

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Skrevet af Redaktionen

Det er ikke i Danmark, at en ihærdig biografejer har besluttet sig for slå dørene op for verdens første hundebiograf. Det har de i stedet fået fornøjelsen af Buenos Aires i Argentina.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan godt være, at vi behandler vores kæledyr mere og mere som mennesker, men spørgsmålet er, om alle de nye tiltag, der indføres, er for vores eller vores firbenede vens skyld? 

Tidligere var biografen forbeholdt mennesker og der har altid været en helt særlig kultur forbundet med biografbesøg. Selvom man må spise knasende chips og slubre sodavand, så skal mobilen slukkes og samtalerne dæmpes. Dyr har også været forment adgang. Altså indtil nu.

I Buenos Aires (Argentina) har man besluttet sig for, at hunde selvfølgelig skal have muligheden for at tage med i biografen. Forsøget er sat i gang sammen med Warner Bros, og det er både med særlige sæder og muligheder for en hundesnack.

I biografen er der skraldesække, vandskåle og mad til de firbenede. Så der kæles for alle detaljer. Spørgsmålet er om hundene er mere interesseret i snacks end i film?

Filmen, der skulle se, var tegnefilmen 'League of Superpets', der også har flere hunde i hovedrollerne. Der er ingen rapporter om, hvorvidt hundene kunne leve sig ind i filmen.

Om forsøget skal gentages er endnu usikkert, men biografen var i hvert fald fyldt med kæledyr.

Hvad synes du om tiltaget, var det noget for dig og din hund?