Selvom du kun skal et kort smut afsted, efterlader det dig med dårlig samvittighed – og ifølge eksperterne er der faktisk god grund til det.
Det skriver det britiske medie Express.
Vi er det bedste, de ved
Adrienne Carson fra St Hubert’s Animal Welfare forklarer, at hunde savner os, fordi vi repræsenterer alt det bedste, de ved.
"Hvis du har været væk længe, vil din hund være ekstremt begejstret, når du kommer hjem. Forskning viser, at jo længere du er væk, jo gladere bliver din hund, når du vender tilbage," siger Adrienne Carson.
Hunde er nemlig sociale dyr og trives bedst i selskab. Det er derfor ikke kun hunde med separationsangst, der kan blive kede af det – alle hunde kan savne deres mennesker.
Trøst at hente
Men selvom de længes efter os, er der heldigvis en trøst. Adrienne Carson forklarer, at hunde er mestre i at finde en rutine i vores fravær: Når vi er væk, kan de finde på at sove, gumle på deres yndlingslegetøj og holde øje med lyde, der måske kunne være vores skridt.
Og mens de venter, drømmer de måske om os. Ifølge Stanley Coren, professor i psykologi ved University of British Columbia, drømmer hunde om ting fra deres hverdag, hvilket ofte inkluderer deres ejere.
Så med dette i tankerne er det måske en god idé at give din hund lidt ekstra opmærksomhed, inden du smutter ud af døren.