Ny ”designerhund” vinder frem: Udseendet viser sig at være en lille overraskelse hver gang

Kæledyr

20/01/2023

Foto:123RF/morozmarusia/123RF/stori
Foto:123RF/morozmarusia/123RF/stori

Skrevet af Charlotte Friis

At vi forsøger at avle bestemte træk frem ved forskellige racer hunde er ikke noget nyt. Men nu har en ny form for ”designerhund” vundet indpas – og udseendet på hver hund synes at være forskelligt fra gang til gang.

Ikke første gang, at vi forsøger at påvirke hundes udseende

Lige fra kortere snuder, lavere bagparti til større øjne har vi mennesker løbende forsøgt at avle bestemte træk frem ved forskellige hunderacer. Men nu har en ny form for ”designerhund” vundet indpas.

Lige umiddelbart skulle man ikke tro, at de to racer Pomeranian og Husky passer sammen, og du ville da formentlig også skulle vente meget længe, hvis du skulle vente på, at de to racer parrede sig helt naturligt.

Nu har nogle proaktive hundeopdrættere dog taget sagen i egen hånd og er begyndt at krydse de to racer. Resultatet er den såkaldte ”Pomsky” og er i mange tilfælde ganske imponerende.

Udseendet er en overraskelse hver gang

Årsagen til, at man er begyndt at krydse de to racer, er overvejende krav fra kunderne. Mange vil nemlig rigtig gerne have en Husky, men racen er kendt for at være lettere kølig i forhold til mennesker. Og det er altså her, at Pomeranian kommer ind i billedet. I modsætning til Huskyen er de nemlig små og nuttede, og derfor har mennesker simpelthen lettere ved at relatere til dem.

Avlere har derfor forsøgt at krydse de to racer i håb om at kunne forene de bedste træk fra de to racer. Resultatet har dog overrasket de fleste, da hver eneste hund synes at være forskellig. Nogle bevarer således Huskyens størrelse, mens andre bliver samme størrelse som en Pomeranian. Nogle bliver sorte og grå som Huskyen, mens andre bliver brune ligesom en Pomerianan. Fælles for dem alle er dog, at de er helt enormt nuttede. Se selv herunder.

Foto: oakley_pomsky på Instagram

Foto: senna_the_pomsky, Instagram

Foto: maossking, Instagram

Foto: 123RF/cynoclub