John mistede sin elskede hund: Klonede den og fik to nye

Kæledyr

15/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Louise S.

For 6 år siden fik John Mendola den værst tænkelige nyhed. Hans elskede hund, Princess, havde fået cancer, og det var terminalt. Det var en ubærlig tanke at skulle leve uden Princess, og derfor besluttede John sig at få klonet hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En hjerteskærende dag i 2016

2016 er et år, som John Mendola aldrig glemmer. Det var her, han fik at vide af dyrlægen, at Princess havde fået cancer. Hurtigt efter at have fået beskeden valgte han at kontakte firmaet Viagen Pets and Equine, der er specialister i at klone dyr. Viagen Pets and Equine er det eneste firma, der kloner hunde og katte i USA. 

John tog beslutningen efter at have set en koreansk dokumentar om kloning. Dokumentaren inspirerede ham til at undersøge mulighederne for, at han kunne beholde Princess og hendes dejlige måde at være på.  

Én bedste ven blev til to nye

Kloningen af Princess foregik ved, at Viagen Pets and Equine foretog en biopsi, før Princess døde i 2017. Ud fra genmaterialet lavede de to kloner, som blev født af en rugehundemor.

John Mendola var meget tilfreds med, hvor identiske klonerne blev. Alt fra pletterne til manerer og bevægemønstre. "Du ved, når hunde nogle gange vågner, rejser sig og ryster kroppen? Det gør de begge to på samme tid - ligesom Princess gjorde, " fortæller John Mendola. Nu lever hans bedste ven videre i to nye udgaver, og dem håber han at have mange år endnu.

Han har navngivet dem Princess Ariel og Princess Jasmine, så de lever videre i samme ånd som Princess.  

Kloning er blevet en kendistrend

Selvom det kan lyde som en oplagt idé at få klonet sit elskede kæledyr, så er det ikke bare lige til - medmindre man går rundt med en fyldt bankbog. Kloninger af kæledyr er nemlig en dyr investering.

Viagen Pets and Equine tager 50.000 $ for at klone en hund, 30.000 $ for en kat og 85.000 $ for en hest. 

Derfor er det også typisk set hos kendte eller velhavende personer, der benytter sig af "tilbuddet".