Hund og høne leger tagfat - en bestemt detalje i videoen vil redde din dag

Kæledyr

29/09/2023

Foto: Screenshot, @ilovemyretrieverdog / Instagram
Foto: Screenshot, @ilovemyretrieverdog / Instagram

Skrevet af J. Bøgen

Jeg bliver aldrig træt af at se og høre den!

Dyr er dejlige.

Okay, det kan måske ikke udlægges som et videnskabeligt faktum, men jeg vil alligevel påstå, at hvis vi spørger hele verdens befolkningen, vil størstedelen svare, at i hvert fald et par dyrearter er netop dejlige.

Personligt har jeg en stor forkærlighed for hunde - og høns. Spørg mig ikke hvorfor angående det sidste, men der er et eller andet ved de fjerkræ og deres måde at gå på og deres lyde, der bare gør mig glad!

Det er nok også årsagen til, at videoen i bunden af denne artikel er en, jeg vender tilbage til igen og igen, hvis jeg lige trænger til en lille opmuntring!

'Du kan ikke fange mig!'

Selve scenariet er simpelt, omend ret underholdende. En hund og en høne leger tagfat rundt om en bunke paller, og det er hønen, der jagter hunden (læg mærke til hønens lyde, imens den løber - genialt!).

Det bedste øjeblik i videoen kommer dog først, da hønen på et tidspunkt stopper sin jagt. Hunden er forsvundet om hjørnet, og det forvirrer måske hønen i forhold til, hvor legekammeraten er blevet af. Hønsehjerner er trods alt ikke naturens største mirakel ...

Så hønen vender ryggen til hjørnet, hvor den legesyge hund så dukker op igen - og det er det, der sker i den sekvens, der i hvert fald kan redde MIN dag, hvis livet er lidt udfordrende en gang imellem.

Husk lyd, for guds skyld, og skru godt op, så du kan få alle detaljerne med!