Følgende er skrevet af Peter Roepstorff sygeplejerske og klinisk diætist.
For første gang har forskere i Kina fundet neural aktivitet, der synkroniseres mellem mennesker og hunde. Resultaterne som er offentligt i tidsskiftet Advanced Science tyder på, at vi mennesker knytter et bånd til vores kæledyr på et dybere neurologisk niveau.
Tidligere har undersøgelser vist, at når mennesker taler eller arbejder med hinanden, kan vores hjerneaktivitet i nogle nøgleområder i hjernen synkroniseres. Men dette er den første serie af eksperimenter, der rapporterer om et lignende fænomen mellem mennesker og hunde.
Forskerne målte hjerneaktivitet hos mennesker og hunde ved at placere elektroder på deres kranier. Til forsøget blev 10 unge hunde af racen beagle matchet med ukendte mennesker, og parrene lærte hinanden at kende i løbet af fem dage.
I eksperimenterne engagerede menneske-hund-parrene sig i nonverbal kommunikation, såsom et gensidigt blik eller et klap. Som en kontrol opholdt mennesket og hunden sig i samme rum og interagerede ikke.
Hundens hjerner reagerer på et menneskets klap og blikkontakt
Forskerne observerede, at korrelationer mellem hjernen i frontale og parietale regioner steg dramatisk under et gensidigt blik.
Hos mennesker er aktivitet i både frontal- og parietale hjerneområder forbundet med fælles opmærksomhed. Tidligere undersøgelser har vist, at når mennesker klapper deres hunde, stiger deres frontallappaktivitet, hvilket tyder på, at de er meget opmærksomme på deres kæledyr og er følelsesmæssigt engagerede. Det har ikke været klart indtil nu, om denne aktivitet blev afspejlet i hundens hjerne.
I den aktuelle undersøgelse, da mennesker blev bedt om at klappe hundene og se ind i deres øjne, var aktiviteten mellem de to endnu mere forbundet, end når de blot klappede eller blot stirrede på hundene.
Fælles blik og kælen letter kobling mellem hjerneaktivitet i henholdsvis frontale regioner og parietale regioner.
For at finde ud af, hvilken hjerne der førte denne rytmiske neurale dans, menneskets eller hundens, anvendte forskerne en særlig matematisk algoritme.
Ved at tilslutte dataene fra hver menneske-hund-interaktion fandt forskerne ud af, at det var de menneskelige hjerner, der startede den koblede neurale aktivitet. I løbet af undersøgelsen voksede synkroniseringen mellem menneske-hund-parrene mellem menneske-hund, hvilket tyder på, at de to var ved at knytte bånd.
Retningen af kobling mellem hjernen er fra menneske til hund og øges på fem dage med flere sociale interaktioner.
Autisme og hjernesynkronisering
Nogle forskere antager, at underskud i social kognition, set ved autismespektrumforstyrrelse, skyldes en reduceret hjernesynkronisering med andre.
For at undersøge denne hypotese yderligere udførte forskere de samme eksperimenter igen, men denne gang med ni hunde, der viste lignende egenskaber som human autismespektrumforstyrrelse. I dette tilfælde viste menneske-hund-parrene mindre synkronisering mellem hjernen, hvilket indikerer reduceret fælles opmærksomhed.
Selvom undersøgelsen er lille, og der er behov for yderligere forskning, kan hunde være en nyttig model til at studere de neurale mekanismer, der ligger til grund for de sociale underskud forbundet med autismespektrumforstyrrelse, siger forskerne.
Link til undersøgelsen i Advanced Science:
Hvis du vil vide mere om dine hjerneområder:
