Forside Kæledyr Dette fra julebordet må du aldrig give din hund

Dette fra julebordet må du aldrig give din hund

hund mad hundeejer
Shutterstock.com

Julen er fyldt med fristelser – også for familiens firbenede medlem. Men nogle julelækkerier kan ende med at gøre din hund syg.

Lige nu læser andre

Julen er fyldt med hygge, varme og lækker mad – og for mange betyder det, at man gerne vil forkæle hele familien, også familiens firbenede medlem.

Men selvom det kan være fristende at give hunden lidt af det gode fra julebordet, kan det i værste fald gøre den alvorligt syg.

Når gode intentioner bliver farlige

Hver jul ender dyrlæger med at behandle hunde, der har fået en bid for meget af menneskemad. Det sker ofte i bedste mening, forklarer Tine Antvorskov, direktør i Agria Dyreforsikring:
“Vi har et behov for at forkæle vores hunde juleaften, og intentionen er god – vi gør det blot på den forkerte måde,” siger hun.

Hundens mave er langt mere følsom end vores, og mange af de fødevarer, vi nyder i juletiden, kan give opkast, diarré eller mere alvorlige forgiftninger.

Det skal du holde væk fra hunden

Der er især tre typer julemad, du skal holde langt væk fra hundens madskål:

Læs også

  • Fed og saltet mad som steg, and og brun sovs. Det er hårdt for hundens mave og kan give betændelse i bugspytkirtlen.
  • Slik og søde sager, særligt chokolade. Stoffet theobromin, som findes i chokolade, er giftigt for hunde.
  • Nødder og rosiner, som også indeholder giftstoffer, der kan skade hundens nyrer og nervesystem.

Selv små mængder kan give problemer, især for mindre hunde.

Hold øje med faresignalerne

Hvis uheldet er ude, og hunden har spist noget, den ikke burde, skal du være opmærksom på adfærdsændringer. Bliver den sløv, mister appetitten eller lægger sig i en mærkelig stilling – som om den prøver at lette trykket på maven – kan det være tegn på smerte.

I så fald skal du kontakte dyrlægen med det samme. Det kan være tegn på forgiftning, og hurtig behandling er afgørende.

Julen skal være hyggelig for både to- og firbenede. Så selvom det kan være svært at modstå hundens bedende øjne, er det bedste du kan give den juleaften, et sikkert måltid – og måske en ekstra gåtur som julegave.

Ads by MGDK