Er din kat også bange for støvsugeren? Her er forklaringen

Kæledyr

25/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Rikki Jørgensen

Kender du det? Din kat ligger og soler sig på sofaen, solstrålerne slanger sig ind af vinduet og alt ånder fryd og gammen. Så tænder du støvsugeren.

Hvis din kat er som de fleste andre, så har du lige spoleret det skønne øjeblik. Katten springer væk fra sin yndlingsplet i solen og løber væk fra stuen, for støvsugeren er noget af det mest skræmmende en kat kan opleve. Men hvorfor egentlig det?

Hørelsen er en af ​​de mest udviklede sanser hos katte. Hørelsen er så udviklet, at de kan registrere frekvenser op til 60 kHz. Rækkevidden for mennesker er kun 20 kHz.

Kattene kan derfor opfange lyde, som mennesker ikke har nogen chance for at høre, og dette er en af grundene til at nogle katte er rædselsslagne for støvsugerne.

Selvom du vil skåne din kat for den rædsel, det er at tænde støvsugeren, så er du naturligvis nødsaget til at holde styr på dit hjem. Så når støvsugeren findes frem må misser løbe i dækning. For en kat efterlader præcis det, som man skal bruge en støvsuger til. Hår og skidt.

Køb en nyere model

Vil du hjælpe din kat, så er der faktisk nogle små fifs, som du kan tage i brug. Det er sand tortur for katten, hvis du bruger en gammel støvsuger, der selv for dig udsender en næsten uudholdelige lyd. Heldigvis larmer nye modeller mindre, og enkelte topmodeller er designet til at larme mindre.

Hvis du virkelig elsker din kat, så investerer du i en disse modeller.

Det auditive system hos katte er, ud over at være højt udviklet, også meget følsomt. De opfatter støjen fra støvsugeren meget mere intenst, end vi gør, og derudover forstærker de den selv.

Derfor kaster larmen fra en støvsuger katten ud i en tilstand af angst og stress, som kan være rigtig ubehagelig for katten og til sidst sætter sig som en frygt for selve støvsugeren.

Robotstøvsuger kan være et monster

Katte er som udgangspunkt en smule bange for alt, der ikke er kendt for dem. Hvis du har en robotstøvsuger kørende rundt i huset, så føler katten sig truet. Støvsugeren identificeres som en fjende, der truer katten.

Den bedste måde at vænne sin kat til en støvsuger er at holde apparatet udenfor skabet. Lade katten se den på daglig basis, så den vænner dig til, at støvsugeren ikke truer dem.

Senere vil katten måske endda snuse til støvsugeren og så er det næste skridt lyden. Start f.eks. med kun at støvsuge i rum væk fra katten og så brug tid på at nærme dig rummet, som katten opholder sig i.