Vanvittigt: Riley er kåret til Danmarks stærkeste hund, men vejer kun ni kilo

Kæledyr

26/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Louise S.

Ingen havde set det komme, at en lille hund på kun 9 kg skulle løbe med titlen som Danmarks stærkeste hund. Ikke desto mindre var det lille Riley, der vandt DM i weightpull. Hun trak, hvad der svarer til 42,5 gange sin egen vægt. Udover at være nok til en førsteplads var de 385 kg også en personlig rekord for Riley og hendes ejer, Yasmin Bøllehuus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En stærk og sund hund

Yasmin har ofte mødt modstand af konkurrencen. Det er mennesker, der har ondt af hundene. En modstand, som Yasmin godt kan forstå baggrunden for, men hun fortæller selv, at Rileys trivsel er det vigtigste for hende.

Hun benægter dog ikke, at der findes nogle, der har andre drivkræfter: ”Hvis man ikke træner hunden op til det, og man ikke har det rigtige udstyr, så er det synd for hundene. Jeg er ikke interesseret i at presse Riley, til hun ikke kan mere. Der er nok andre hundeejere, der ikke er blege for simpelthen bare at give den hele armen,” fortæller Yasmin.

 

Træning, træning og dyrelægetjek

Riley går ofte til dyrelægetjek og har til hver konkurrence et dokumenteret sundhedstjek. Og noget af det vigtigste for at deltage i weightpull og levere sådan en præstation, som Riley lavede til DM, er mange timers træning.

Det kan sammenlignes med almindelig styrketræning for mennesker, hvor det langsomt er muligt at kunne træne med mere og mere vægt. Med den måde som Yasmin og Riley træner på sammen, har det – ud over en førsteplads til DM – givet en sund hund, der ikke altid vil væk fra banen igen.

 

Næste stop – udlandet

Riley og Yasmin har vist, at de sammen er gode til det, de laver. Og spørger du til Yasmins fremtidige drømme for deres weightpull, er det at komme til udlandet.

Her har hun været inde at undersøge, hvad de er oppe mod, hvis de skal trække vægt uden for landets grænser, og her siger hun selv, at en fin placering ikke er urealistisk.