Gav stor del af Lotto-gevinsten væk: ”Min mor sagde altid: Husk at tænke på andre før dig selv.”

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

De fleste ville måske bruge en million kroner på rejser og ting til sig selv. Men en kvinde, som for nyligt vandt 1.000.000 kroner i Lotto, er opdraget til at tænke på andre først.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danske Spil sender millioner af kroner ud til danskere, der har spillet Lotto - nogle af dem sender pengene videre.

En kvinde fra Vestegnen, som for nyligt fik ændret sit liv efter et telefonopkald - har valgt også at ændre det for mange andre. Opkaldet var fra Danske Spil, og det handlede om, at hun har vundet 1.000.000 kroner i Lottos ekstratrækning Millionærchancen:

”Og så begyndte jeg at råbe. Nøj, hvor er det vildt! Yes yes yes! Jeg råbte og skreg. Og jeg begyndte også at græde lidt. Så bankede min søn på døren, og spurgte, hvad der skete. Jeg rystede og mit hjerte bankede, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg har aldrig vundet så meget før,” siger kvinden med et grin.

Tænk på andre

Tankerne om, hvad hun kan bruge pengene på, begyndte straks at køre rundt i hovedet på hende – men hun vil ikke bruge dem alle på sig selv, for hendes mor har altid lært hende, at hun også skal tænke på andre:

”Jeg har altid lært, at man skal hjælpe hinanden. Det er en passion for mig at hjælpe andre. Min mor sagde altid: Husk at tænke på andre før dig selv,” fortæller hun.

”Jeg vil donere nogle penge til forskellige, velgørende organisationer,” siger hun og nævner en række organisationer, som skal nyde godt af Lotto gevinsten.

”Det ER vigtigt at tænke på andre, specielt dem, der er i nød. Penge gør ikke en glad, men hvis du har to kroner og kan give den ene til en anden person, så tror jeg nok, at det bliver bedre,” fortæller hun.

Også lidt til sig selv

Nu, hvor hun har tænkt på andre og doneret penge til velgørende formål, så skal hun selvfølgelig også tænke lidt på sig selv:

”Vores hus trænger til en makeover, og vi har også noget gæld, vi kan betale af på. Jeg vil godt bruge penge på en rejse for hele familien, og så skal jeg også have en ny computer, for den jeg har, den larmer sådan, så snart man åbner den,” siger hun.

Kvinden fortæller, at hun stadig spiller Lotto, og hvis hun skulle vinde igen, så vil hun gøre det samme en gang til, for som hun siger:

”Husk at tænke på andre, før du begynder at bruge pengene på dig selv. Det ville min mor have sagt, hvis hun var her i dag.”