Flygtningeven, fodboldtræner eller bestyrelsesmedlem. Frivilligt arbejde kommer i mange afskygninger, og flere danskere har lyst til at tage del i det.
Det viser en Frivillighedsundersøgelse, som er lavet af VIVE for Social- og Boligministeriet.
Undersøgelsen viser, at 40 procent af danskerne giver en hånd med uden at få løn for det. Fra 2020 til 2024 er tallet steget fra 36 til 40 procent.
Tæller man den tidsafgrænsede frivillighed, som indsamling til gode formål eller sommerarbejde på en festival, med, stiger andelen til 45 procent af befolkningen.
Også på socialområdet er der sket en stigning af danskere, der udfører frivilligt arbejde.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) siger:
"Nogle steder i landet står frivillige i køkkenet og laver varme måltider mad til hjemløse. Andre steder får et barn hjælp til lektierne eller møder op til sin fodboldtræning efter skole. Alt sammen kan gøre en verden til forskel - særligt for dem, der har det svært. Civilsamfundet gør en kæmpe forskel for vores samfund, og derfor skal vi fra Christiansborg sørge for gode, stabile rammer. Første skridt er at sørge for en helt ny model for den måde, som civilsamfundet er finansieret på. Det arbejde er jeg i fuld gang med."
Fakta fra Frivillighedsundersøgelsen 2024
Der ses en stigning i andel af den danske befolkning, der er frivillige fra 2020 til 2024 fra 36 til 40 pct. Der ses særligt en stigning blandt ældre borgere.
Der er fortsat flere mænd end kvinder, der er frivillige, men forskellen er aftagende i perioden 2004-2024.
Personer med lang videregående uddannelse har fortsat den højeste sandsynlighed for at være frivillige, men forskellene til de andre uddannelsesgrupperne er blevet mindre.
Personer med godt helbred er i højere grad frivilligt aktive end personer med dårligt helbred.
Frivillige har også en højere grad af tillid til folketinget, forskere, politikere og retsvæsen.
