Liva Høyberg
Bag mormorens milde smil gemte der sig en historie, ingen havde kendt til.
I mange år havde Sofie haft en fornemmelse af, at der var noget usagt mellem hendes mor og mormor.
Der lå altid en stille uro i luften, når de var sammen – en slags usynlig mur, der holdt dem på afstand af hinanden. Først mange år senere skulle Sofie opdage, hvorfor.
Denne historie er bragt af Alt for damerne og baseret på en anonym hovedperson.
En kærlig, men kølig mormor
Som barn tilbragte Sofie mange timer hos sin mormor. Hun husker hende som et mildt og roligt menneske, som bag den stille facade rummede en stor varme. Alligevel virkede hun altid anderledes, når Sofies mor var i nærheden. Hun blev anspændt, talte mindre og så på sin datter med et blik, der var svært at tyde.
Sofie kunne mærke, at det gjorde hendes mor ondt. Hun forsøgte at slå det hen, men i familien vidste man godt, at der var noget, man ikke talte om.
Et foto vækker fortiden til live
En eftermiddag sad Sofie og bladrede i sin mormors gamle fotoalbum. Mellem siderne faldt hendes blik på et gulnet billede af mormoren og den lille datter – Sofies mor. Begge stod stift og alvorligt på fotografiet. Ingen smil, ingen varme. Noget i billedet ramte Sofie dybt, og hun vidste, at hun måtte spørge ind.
Efter en lang tavshed begyndte mormoren at fortælle.
Da hun som 18-årig deltog i en byfest, havde hun mødt en ung nordmand, Ragnar. Han voldtog hende, og kort tid efter opdagede hun, at hun var gravid. Det var i begyndelsen af 1950’erne – en tid, hvor skam og tavshed prægede alt. Familien troede hende ikke, og hun stod helt alene.
Et sår, der aldrig helede
Senere mødte hun den mand, der blev Sofies morfar – en god og rummelig mand – men smerten over fortiden forsvandt aldrig helt. Hver gang hun så sin datter, blev hun mindet om det, der var sket.
Først da Sofie mange år senere fortalte sin mor om samtalen, blev tavsheden brudt. Mor og mormor fik endelig talt ud – og fandt en form for fred.
Da mormoren døde, holdt hendes datter hende i hånden. De ord, der ikke blev sagt dengang, var endelig blevet hørt.
