Årets største Lotto-gevinst vundet: Her er kuponen købt

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Skrevet af J. Bøgen

Det blev til i alt tre nye millionærer lørdag!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingen hemmelighed, at det kræver held at vinde i Lotto. Og efter aftenens trækning kan vi vist roligt sige, at en dansker i den grad havde heldet med sig.

Vedkommende ramte plet på de syv rigtige tal, og kan nu glæde sig over, at der er vilde 18 millioner skattefrie kroner på vej ind på kontoen.

Men aftenens helt store vinder ved måske slet ikke endnu, at der er millioner på vej. Vedkommende har købt sin kupon hos Min Købmand Visby i Bredebo - så ligger du inde med en kupon købt netop der, kan det være en god idé lige at tjekke den. Den kan muligvis være 18 millioner kroner værd.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Spil Lotteri.

Tre nye millionærer lørdag aften

Der var ikke kun én heldig vinder i aftenens Lotto trækning. To andre danskere havde også heldet med sig og kan se frem til at stå op denne søndag morgen som nyudklækkede millionærer. Vanen tro var der nemlig også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uges trækkes lod om to gevinster á 1.000.000 kroner på alle spillede rækker.

  • Den ene vinder af Millionærchancen har spillet via PLUS-abonnement og er fra Odense.

  • Den anden vinder af Millionærchancen har også spillet via PLUS-abonnement og er fra København.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

Vindertal Lotto uge 25
1, 5, 16, 19, 20, 28, 31

Tillægstal Lotto uge 25

10