Træt af flyvende rotter? 3 måder, du kan holde duer væk fra din have eller altan

Hus og have

04/06/2024

Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

En af de første ting, du kan gøre, er at finde ud af, hvorfor de flokkes om netop dit hjem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Duer kan virke harmløse, som de flyver rundt og siger "kuu", men de kan hurtigt blive et voldsomt irritationsmoment, hvis de beslutter sig for at slå sig ned i lige præcis din have eller på din altan.

En ting er, at de efterlader fugleklatter overalt, men derudover er duer også kendt som "flyvende rotter", fordi fjerkræene er smittebærere af et hav af sygdomme.

Men hvordan slipper man af med dem uden at skulle have fat i en slangebøsse eller en professionel skadedyrsbekæmper?

Flere gode muligheder

Darren Backhouse fra MJ Backhouse Pest Control fortæller til Homes & Gardens, at det først og fremmest gælder om at finde ud af, hvorfor duerne har kastet deres kærlighed hos netop dig.

"Duer er tiltrukket af steder, der kan give dem læ og en fødekilde," forklarer eksperten. "Loftsrum og under solpaneler er nogle af de steder, hvor man ofte kan finde duereder, så det gælder om at få sat 'fuglesikret' sådan nogle steder."

Der er heldigvis flere humane måder, du kan gøre netop det!

Fjern deres fødekilde

Forebyggelse er et godt råd i mange tilfælde, og det er også et godt sted at starte, når vi har med duer at gøre.

Hvis du sørger for, at der ikke er nogen fødekilde til duerne, vil de ikke være interesseret i at slå sig ned i området.

På samme måde er det også vigtigt ikke at fodre duerne selv.

Sørg også for, at affaldsspande og lignende er lukket godt til, så duerne ikke har mulighed for selv at gå på jagt i dine madrester.

Gør redebygning umulig

Hvis vi fortsætter med forebyggelsesvinklen, er det næste skridt at sørge for, duerne ikke har mulighed for at bygge reder.

En af de mest effektive måder at sikre dette er ved at gøre det så svært for duerne at lande som overhovedet muligt.

Det kan gøres med forskellige produkter, for eksempel fuglepigge, der forhindrer fuglene i at lande, så de ikke har tid til at undersøge området for et velegnet sted at bygge reden.

Net kan også være godt til at hold eduer væk fre et specifikt sted. Her skal du gå efter et net, hvor hullerne ikke er mere end 1½ centimeter store.

Frastød dem

Tredje mulighed er sådan set også i forebyggelsesafdelingen, men den handler mere om simpelthen at frastøde duerne end at fratage dem deres muligheder.

Der findes en række forskellige produkter på markedet, du kan bruge til netop det formål, men du kan også selv forsøge dig med noget, du måske allerede har i hjemmet.

Duer bryder sig nemlig ikke om lugten af for eksempel citronella og pebermynteolie, så ved at sørge for at have sådan nogle lugte omkring steder, hvor duerne søger hen, kan du måske holde dem væk alene med det lille trick.

Derudover findes der også ultrasoniske løsninger, som virker ved at udseende en lyd, som mennesker ikke kan høre, men som til gengæld skræmmer fugle væk.

Endelig kan du ogå forsøge dig med et helt klassisk vindspil. Lyden kan nemlig hjælpe med at holde duer væk. Hvis du oven i købet vælger et vindspil med en reflekterende overflade, får du en dobbelt effekt, da duerne ikke bryder sig om den slags overflader.