Hver gang vi går i bad har vi nogle faste rutiner vi gør os. Det kan være alt fra at tage shampoo i håret, barbere os eller at åbne vinduet efter badet er overstået.
Men en lille ting, som mange ikke tænker over er, at efter vi har slukket vandet træder de fleste ud på en badeværelsesmåtte.
Badeværelsesmåtter, som tilsyneladende er en helt uskyldig del af vores daglige rutiner, er kommet under lup i en ny vurdering fra en apparat tekniker med over 30 års erfaring.
Bademåtterne er nemlig ikke så uskyldige som vi tror. De fyldes nemlig hurtigt med både hår, hudflager og snavs - men det er nu ikke noget nyt, at de kræver rengøring.
Det er nemlig ved rengøringsmetoden, at mange laver fejl ifølge eksperten.
Tungere, end maskinen kan klare
Han har ifølge Merkur.de delt sine betragtninger med mediet tasteofhome. Han advarer mod de skjulte risici, der følger med at vaske bademåtter i den hjemlige vaskemaskine.
Hovedproblemet med at vaske bademåtter i en almindelig vaskemaskine er måttens tendens til at absorbere en enorm mængde vand, hvilket gør dem betydeligt tungere end det, maskinen er designet til at håndtere.
Dette problem bliver yderligere forstærket af moderne maskiners høje centrifugeringshastigheder, som kan udsætte maskinen for skadelige kræfter, når de forsøger at håndtere den våde og tunge last.
Teknikeren påpeger, at denne proces ikke kun kan føre til direkte skader på maskinen, men også tilstopning af afløbspumpen på grund af løsrevne gummistykker eller lange tekstilfibre fra gummibelagte måtter.
Gør det i et badekar
For at undgå dyre reparationer og forlænge vaskemaskinens levetid, rådes ejere af badeværelsesmåtter til at overveje alternativer til hjemmevask.
En mulighed er at bruge kommercielle vaskerier, hvor maskinerne er designet til at håndtere tungere og mere krævende vask.
Som et andet alternativ foreslår teknikeren håndvask af måtterne, f.eks. i et badekar, som en sikker og skånsom metode.