Sådan får du stearin af tøj og gulvtæpper

Hus og have

20/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Stearinlys skaber hygge og varme, men desværre sker det ofte, at stearin drypper ned på tøj, duge eller gulvtæpper.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når uheldet er ude, så frygt ej - stearin kan fjernes, hvis du gør det korrekt, ifølge Idenyt.

Når du opdager en stearinplet, skal du lade den tørre helt, før du fjerner den. Vent gerne til næste dag eller mindst 15-30 minutter, så stearinen er fuldstændig størknet.

For større stearinpletter kan det være en fordel at lægge tøjet eller dugen i fryseren i et par timer. Dette gør det nemmere at arbejde med pletten, da stearinen bliver hård og lettere at fjerne.

Når stearinen er tør, kan du forsigtigt banke eller kradse den af med en negl eller et stumpt redskab. Har tøjet været i fryseren, bliver stearinen endnu lettere at fjerne.

Strygejernet

Hvis det stadig ikke er nok, er det tid til at bruge strygejernet.

Læg køkkenrulle under og over pletten, så det fungerer som trækpapir. Stryg tøjet på en temperatur, som materialet kan tåle, og undgå dampfunktionen.

Flyt køkkenrullen løbende for at undgå, at fedt og urenheder kommer tilbage i tøjet.

Er der stadig en fedtplet eller misfarvning, kan en vaskemaskine normalt fjerne det sidste. For mere genstridige pletter kan du påføre vaskemiddel direkte eller bruge renset benzin med forsigtighed.

Samme metode kan bruges til gulvtæpper – bank først stearinen af, og brug derefter strygejern og trækpapir.