Op til 28.800 kroner per hektar: Nu er puljen åben for ansøgninger

Hus og have

23/02/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er sat 90 millioner kroner af til puljen!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu kan du søge om tilskud til privat skovrejsning, og i år er der skruet op for tilskuddet.

Med ordningen bidrager du bl.a. til at forbedre vores vandmiljø og til klimaindsatsen.

Ansøgning sker i Tast selv, og du kan søge helt frem til 31. juli 2024.

Og der kan være betragtelige beløb i sigte til de, der vil lade noget af deres jord omdanne til skov. Tilskuddene for skovrejsning er nemlig helt op til 28.800 kroner per hektar land.

Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Nye, højere tilskud

Her kan du se de nye tilskud for forskellige typer skov:

  • Løvskov – 28.800 kr./ ha.

  • Nåleskov – 18.200 kr./ ha.

  • Skovbryn – 28.800 kr./ ha.

  • Hegning mod vildtet – 34 kr./ m.

  • Etablering og pleje uden dybdegående jordbearbejdning – 8.700 kr./ ha.

Både private og kommuner kan søge tilskud. Private ansøgere får tilskud ud fra de faste tilskudssatser, som du kan se ovenfor.

Kommuner får tilskud ud fra faktiske udgifter jf. tilbudsloven og udbudsloven.

Sådan søger du

Ansøgningsrunden er åben frem til 31. juli 2024, og du søger i Tast selv.

Der er afsat hele 90 mio. kr. til ordningen i årets ansøgningsrunde.

Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud til privat skovrejsning i vejledningen og bekendtgørelsen, som du finder i Naturstyrelsens tilskudsguide.

På tilskudsguiden kan du som noget nyt også finde en guide til at udfylde ansøgningsskemaet og tegne projektet ind i Internet Markkort (IMK).

Ordningen Privat skovrejsning er en del af den danske CAP-plan 2023-2027. Gennem tilskud skal CAP-planen understøtte EU’s fælles målsætninger om en økonomisk bæredygtig landbrugssektor, som er med til at fremme den grønne dagsorden indenfor miljø, klima og natur samt styrke udviklingen i landdistrikterne. 

Ordningen har primært til formål at etablere nye skove, der forbedrer vandmiljøet via reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande, på privatejede landbrugsarealer.

Sekundært skal privat skovrejsning etablere nye skove, som optager kulstof og beskytter drikkevandsressourcer. Indsatsen baseres på frivillig medvirken fra lodsejere.