Naturvejlederens råd: Derfor skal du lade dræbersneglene være

Hus og have

16/07/2024

Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Plejer du at bekæmpe dem eller lade dem krybe rundt?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er udsat for en reel invasion. En slimet en af slagsen.

Et lunt og fugtigt forår har nemlig givet dræbersneglene optimale betingelser for at vokse sig store, og lige for tiden føles det som et fuldtidsarbejde for haveejere, hvis man vil den krybende plage til livs.

Men der er flere metoder at gribe til, hvis du gerne vil undgå, at de æder sig igennem din have og dit drivhus. Det betyder dog ikke, at alle metoderne er lige gode.

Faktisk er der en af dem, naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjland, Jan Kjærgaard, direkte er imod.

Ølfælder, salt og kogende vand

Naturvejlederen fortæller til TV MIDTVEST, at den velkendte metode med ølfælde ganske rigtigt virker, en at det er en langsommere løsning en mange andre.

Tricket går ud på, at du lægger en dåse med øl, som sneglene så kravler ned i og drikker. Det gør de også, de bliver fulde, og de ender med at drukne.

Det var faktisk tidligere ulovligt at drukne snegle, men det blev lovligt i 2021 - og det betyder også, at du kan bruge tricket med kogende vand.

Det skulle eftersigende være et effektivt middel til at slå dræbersnegle ihjel, og ifølge Jan Kjærsgaard dør sneglene også hurtigt med den metode.

Han vil i hvert fald klart foretrække det frem for salt.

"Vil du bryde dig om at blive brændt? Nej, vel? Det er som at brænde dem, og det bryder jeg mig ikke om. Det skal være en human død," siger naturvejlederen, der på den baggrund dumper metoden.

Også Dyrenes Beskyttelse fraråder aflivning ved brug af salt, da det er smertefuldt for sneglene og giver en langsom død. Derudover fraråder specialister, at du bruger salt, da det kan give skader på planter i haven.

Den overraskende løsning

Der findes et hav af andre tips og tricks, som både involverer våde sække, sakse, ænder, havregryn og kaffegrums (dog ikke samtidig ...), men faktisk har Jan Kjærgaard et noget alternativt forslag til, hvad du skal gøre med dræbersneglene i haven:

Ingenting.

Jep, naturvejlederen mener faktisk, det bedste er at lade dræbersnegle være dræbersnegle og lade dem være.

I løbet af to til tre år vil de nemlig pludseligt forsvinde af sig selv, formentlig på grund af sygdom i bestanden.