Har du en skål salt? Derfor bør du stille den ved vinduet i efteråret

Hus og have

28/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Når vi begynder at mærke kulden krybe ind i vores hjem, står mange af os overfor et velkendt vinterproblem: Kondens på vinduerne.

Det er irriterende, det ser grimt ud, og hvis det får lov til at sidde, kan det skabe grobund for skimmelsvamp, som kan føre til alvorlige helbredsproblemer. Men faktisk står løsningen på dette dilemma allerede i dit køkkenskab. 

Det skriver det britiske medie Mirror.

Eksperter anbefaler nemlig et simpelt, men effektivt trick – en skål salt i vinduet. Ja, du læste rigtigt!

Salt er åbenbart ikke bare til at krydre dine måltider, men også til at bekæmpe fugt og kondens i dit hjem.

Derfor virker det

Andy Ellis, hjem- og haveekspert hos Posh.co.uk, forklarer: “Salt har evnen til naturligt at absorbere fugt fra luften, så når det kommer i kontakt med glasset, er der færre dråber kondens, der vil dannes.”

Saltet fungerer altså som en lille fugtmagnet, der suger vanddamp ud af luften, hvilket betyder, at når den varme luft fra dit hjem rammer de kolde vinduer, vil der være mindre fugt til at danne kondens. 

Det er en enkel løsning, som kan hjælpe med at holde skimmelsvamp væk – en trussel, der kan være farlig for både dit helbred og din bolig.

“Det er et virkelig nemt trick, der kræver ingen indsats overhovedet,” tilføjer Ellis. 

Sådan gør du det

Alt du behøver er en lav skål eller et lille glas fyldt med salt. Placer det ved dine vinduer, og lad naturen gøre resten.

En lille skål salt kan holde et par dage, og du ved, det er tid til en udskiftning, når saltet begynder at klumpe sig sammen. Så simpelt er det at sige farvel til fugt og goddag til et sundere hjem denne vinter!